NFL-klubben New England Patriots ejer, Robert Kraft, er endt i noget af et uvejr, efter han er blevet sigtet i forbindelse med afsløringen af en stor prostitutionsring.
Selv har Robert Kraft kategorisk nægtet sig skyldig i alle anklager. Han mener ikke, at han har været involveret i nogen form for kriminelle aktiviteter.
Men den påstand er politiet klar til at skyde godt og grundigt i jorden. De har nemlig haft videoovervågning opsat på den spa-facilitet, hvor Robert Kraft sammen med 25 andre mænd har købt sig til seksuelle ydelser.
Og videoerne politet har indsamlet er mere end nok til at fælde NFL-bossen. Det mener sitet TMZ Sports at vide. De har fået indsigt i flere dokumenter fra sagen, der viser, at det er korrekt, at der var videoovervågning i 'Orchids of Asia Day Spa' i Florida i USA.
Videoerne viser, hvordan mændene kom ind i spaet, betalte med enten kontant eller kreditkort, inden de gik ud i et baglokale. Efter dem fulgte typisk 1-2 asiatiske piger, der ydede seksuelle ydelser - dog ikke fuldbyrdet samleje.
Videoerne skulle også vise, hvordan mændende får udløsning, rengører sig selv og forlader spaet igen.
Robert Kraft skulle være fanget på videoovervågningen to gange indenfor en måned.
Derfor har politiet nu udstukket en arrestordre på Robert Kraft, der kan ende med at blive straffet for sine gerninger. Han behøver dog først møde op ved sin retssag.
Det er forventet, at Robert Kraft vil blive straffet for sine handlinger. Prostitution er ulovligt i staten Florida, men havde han omvendt gjort det i staten Nevada, ville han ikke være blevet straffet.
Ender han med at blive kendt skyldig, er det mest sandsynligt, at han vil få en straf på 100 timers samfundstjeneste.
Robert Kraft har vundet seks Super Bowls som ejer af NFL-klubben New England Patriots. Derudover ejer han også MLS-klubben New England Revolution, der har været i MLS-finalen i fem sæsoner.
Efter hans kone, Myra Hiatt, døde i 2011, er Robert Kraft ofte blevet set med væsentligt yngre kvinder. Senest har han datet den 39-årige skuespiller Ricki Noel Lander. Han har angiveligt et formue på knap 44 milliarder kroner.