Tidligere på måneden blev Tom Brady og Sofia Vergara spottet sammen på en luksusyacht, og derudover havde NFL-legenden angiveligt bedt om at sidde ved siden af 'Modern Family'-skuespilleren under en middag.

Det satte gang i rygterne, og flere medier kunne sågar fortælle, at de to stjerner ganske rigtigt havde udviklet en sommerflirt.

Rygterne blev ikke færre af, at 53-årige Sofia Vergara delte et billede på Instagram, hvor hun til en middag sad ved siden af netop Tom Brady.

Men pludselig så sommerromancen ud til at være slut, da en kilde, som hævede at kende Brady, fortalte til Daily Mail, at han ikke var interesseret i Vergara, fordi hun var »for gammel.«

Sofia Vergara og Tom Brady har angiveligt gang i lidt af en sommerflirt.
Sofia Vergara og Tom Brady har angiveligt gang i lidt af en sommerflirt. Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det benægter 47-årige Brady dog nu at have sagt.

»Tom har aldrig sagt og ville aldrig sige noget lignende. Det er ren fiktion,« siger en af hans repræsentanter til People.

Ifølge TMZ er det korrekt, at parret har en sommerflirt, men mediet afviser, at de dater.

Mediets kilder hævder, at sportsstjernen og skuespillerinden blot har det sjovt sammen på en rejse gennem Europa med en masse andre kendisser.

Kilderne beskriver det som en 'sommerflirt', men understreger, at det er »latterligt« at kalde det for en decideret romance.