Det lugtede i lang tid af en aflysning eller i det mindste en udskydelse.Men vejrguderne var med verdensstjernen Charli XCX, der onsdag aften fik lov til skabe en pre-nattefest på Roskilde Festival med en koncert, der kun manglede én ting.Efter en dag med langt over 30 graders hedebølge skiftede vejret onsdag aften pludselig på Roskilde Festival.Regnen silede ned, og i de nedtællende minutter til festivalens første hovednavn, britiske Charli XCX, begyndte lyn og torden påvirke aftenhimlen, så man kunne frygte, at en aflysning var på vej.{embedded type='node/node_image' id='2317581'}Som et musikalsk mirakel slog det sidste lyn på himlen netop som Charli XCX startede sin koncert på Orange Scene, og dermed kunne hun indtage den ikoniske scene som planlagt.I starten silede regnen fortsat ned og hæmmede den første del af koncerten, men hendes regndans virkede, og til sidst kunne man blot nyde hendes blanding af techno, elektro-pop, hvilket viste sig at være en perfekt afslutning på festivalens første musikdag.Charli XCX optrådte helt alene – men super cool på scenen – som hun ofte forvandlede til en catwalk.Og selvom der langt fra var lagt op til fællessang, så formåede den 32-årige popstjerne alligevel at holde sit publikum til ilden med et festivalsæt, der hele tiden skiftede i tempo, men samtidig holdt pulsen på kogepunktet.Charlie XCX er en verdensstjerne uden de helt store hits, så på den måde blev det aldrig nogen reel folkefest.Men hun formåede at skabe et fællesskab i regnen, hvor man gik med på legen, og da hun til sidst gav los med Icona Pop-samarbejdet 'I Love It,' glemte alle, at de egentlig var blevet godt gennemblødte.Charlie XCX kom, så og viste, at hun har styr på sit shit og viste sig på mange måder at være alle pengene værd.Men som hovednavn, ja, så er hun samtidig også hurtig glemt igen.{embedded type='node/custom_code_html' id='2317578'}