Skal du flytte hjemmefra? Skilles? Eller tættere på jobbet? Så skal du ikke bare krydse fingre – du skal have virkelig dybe lommer.
Især hvis du vil leje en bolig i København, Aarhus eller Odense. Her er der kamp om kvadratmeterne – og det kan i den grad ses på prisen.
Det viser nye tal fra Boligportalen, der dækker huslejeudviklingen fra 2020 til 2025, som B.T. har fået indsigt i.
Udviklingen bekymrer Lejernes Landsorganisation i så høj grad, at landsformanden Helene Toxværd kalder situationen for «håbløs«.
Særligt i hovedstaden er huslejen stukket af.
Den gennemsnitlige husleje er på fem år steget til 16.772 kroner for en treværelses, hvilket er 2.532 kroner mere end i 2020.
En etværelses står i snit til 8.959, mens et enkelt værelse i snit koster 6.025 – godt 906 kroner mere end for fem år siden. Det svarer til stigninger på omkring 18 procent.
Men det handler ikke kun om kroner og øre. Det handler også om, hvordan vi bor.
»Efter 2. verdenskrig voksede boligforbruget, og folk fik flere kvadratmeter at bo på. Det var en del af velfærdssamfundets opbygning. I dag går det den anden vej – mange bor tættere, ikke fordi de vil, men fordi de ikke har råd,« siger Helene Toxværd.
Selv i Smilets By, er der mindre at smile af.
En treværelses lejlighed er de seneste fem år steget med 1.075 kroner til 11.143 kroner. Det svarer til 10,7 procent. En etværelses er steget med 438 kroner, og en fireværelses med 677 kroner.
»Det bliver bare dyrere og dyrere. Lejeboligen bør give fleksibilitet, så man kan flytte efter job eller studie – men det kræver, at der er boliger nok, og at de er til at betale. Ellers er det ikke kun et problem for den enkelte, men for hele samfundet,« advarer Helene Toxværd.
I H.C. Andersens hjemby Odense er der heller ikke ligefrem tale om eventyrlige priser.
En fireværelses er i gennemsnit steget med 982 kroner til 10.295 kroner – en stigning på 10,5 procent. En etværelses er gået op med 13,3 procent. Men ikke alt er fløjet i vejret.
Et værelse i byen er blot steget med 2,7 procent og koster nu 3.427 kroner – langt fra de 6.025 kroner et værelse i København koster, hvor stigningen har været næsten 18 procent.
Ifølge LLO skyldes de stigende huslejer ikke kun efterspørgsel, men også lovgivningen.
»Alt nybyggeri efter 1992 er undtaget huslejeregulering, så udlejerne må selv sætte prisen. Det har gjort at huslejen er løbet løbsk,« lyder vurderingen fra Helene Toxværd.
Hun og resten af LLO har ønsket reglen fjernet siden den blev indført af Schlüter-regeringen og et flertal i Folketinget, hvor hun Socialdemokratiet og SF stemte imod.
Ønsket om at få reglen sløjfet står til troende, så nye boliger kan prissættes efter faktiske omkostninger plus en rimelig fortjeneste på 8-10 procent, lyder det fra Helene Toxværd.
»Det er selvfølgelig okay at tjene penge på udlejning, men ikke ved at drive rovdrift på lejerne,« tilføjer hun og advarer mod politisk tøven:
»Hvis ikke vi gør noget, ender det helt galt. Folketinget skal handle, og kommunerne bør tage sig sammen og stoppe spekulative udlejninger,« understreger hun og fortsætter:
»Vi plejede at grine af folk, der betalte dyrt for syv kvadratmeter i Paris. Jeg siger ikke, det ender sådan – men vi er bestemt på vej i den retning«.
