Jonas Vingegaard vandt ikke Tour de France sidste år – men han kommer bedst ud af Netflix' tredje og sidste sæson af serien om verdens største cykelløb, 'Tour de France: Med i feltet'.
I tre sæsoner har Netflix haft banebrydende adgang til holdbusser, hotelværelser, familiefrokoster med videre – og serien har uden tvivl været et scoop for cykelsporten.
Hjemme i min sofa er fruen i huset gået fra 'gaab, det er kedeligt at se tynde mænd cykle' til at sidde med overfladespænding i øjnene, når Thibaut Pinot kører karrierens sidste Tour-etape.
Men det er også et koncept, der her på tredje år er ramt af en pæn portion metaltræthed.
Denne sæsons hovedtema er ‘de små mod de store’ i en cykelsport, der stordomineres af en lille gruppe ekstremt pengestærke mandskaber.
Nærmest samtlige franske Tour-hold får hver et afsnit til at jamre over, hvor hårdt det er bare at overleve i en sport, hvor UAE, Red Bull-Bora Hansgrohe og Visma-Lease-a-Bike støvsuger de fleste sejre.
Det er jo interessant nok – men det bliver også hurtigt kedeligt og forudsigeligt. For den romantiske fortælling om den franske ‘la resistance’ mod cykelsportens kapitalister har også fyldt meget i de to første sæsoner. Der er tendens til overdramatisering, og der er virkelig mange gentagelser.
Vi ved efterhånden godt, at en enkelt etapesejr i Tour de France kan redde en hel sæson for et lille hold.
Det er desuden trættende, at flere af birollerne spilles af de samme ryttere, som vi har fulgt i foregående sæsoner.
Jeg kunne eksempelvis godt have undværet for tredje år i træk at skulle ind på hotelværelset til engelske Tom Pidcock, der er en meget flad karakter – selvom serien prøver at fremstille ham som en uregerlig adrenalinjunkie.
Serien er stærkest, når vi kommer ind under huden på løbets reelle hovedpersoner – Tadej Pogacar, Jonas Vingegaard og Remco Evenepoel.
Det er en gave til løbet og serien, at belgiske Remco dukker op og bryder den alt for venskabelige rivalisering mellem Vingegaard og Pogacar, hvor den ene jo pænt har ventet, hvis den anden er gledet i svinget.
Remco bliver en kile mellem de to – og for første gang nogensinde oplever man en mere usympatisk side af den ellers så elskelige Tadej Pogacar.
Sloveneren og Remco bander højlydt af Vingegaard, der ikke vil tage føringer under et udbrud på den kaotiske grusetape. Hvilket danskeren selvfølgelig ikke vil, fordi han efter en punktering kører på holdkammeratens cykel og desuden er alt for udsat mod to allround-ryttere som Evenepol og Pogacar på det uforudsigelige grus.
Det er efter den etape, at Remco Evenepoel anklager Vingegaard for ikke at have de påkrævede ‘nosser’ til at køre cykelløb.
Det er fremragende, og herfra holder man som seer med Jonas Vingegaard, der i de to foregående Netflix-sæsoner ikke har vundet mange fans – fordi han mildt sagt ikke har sprudlet i seriens interviewsessioner.
Men nu bliver den følsomme dansker, der i denne sæson har fået let til tårer (en reaktion på det livstruende styrt, han var involveret i et par måneder inden Touren), mobbet af de to rivaler, der får gang i en hed sommer-'bromance' under løbet.
Pogacar vinder jo Touren helt suverænt og tager seks etapesejre undervejs – men i seriens interviews virker han underligt hoven og ugidelig. Mens Jonas Vingegaard samtidig er storsindet i sin ros af konkurrenten. Og pludselig er sympatien tippet.
Jeg tror, at det ikke kun er os danske cykelfans, der håber, at Vingegaard knækker Pogacar på de franske stigningsprocenter denne sommer.
Vi kommer til at savne de unikke indblik, som 'Tour de France: Med i feltet' har givet os. Men det er nok også meget godt, at det stopper her.
'Tour de France: Med i feltet' kan ses på Netflix fra den 2. juli af.
