Måske du har bemærket det.
Men som noget nyt i år spiller en dansk gigant en helt særlig rolle ved verdens største cykelløb, Tour de France.
For at få øje på detaljen skal man kigge på rytternes ryg – og mere præcist deres rygnummer.
Under rytternes numre står der nemlig 'VELUX' med store bogstaver, da vinduesgiganten har indgået en sponsoraftale med Tour de France.
I oktober sendte den danske virksomhed nyheden ud om det storslåede partnerskab, som sætter VELUX bag på samtlige af feltets ryttere.
Det samme gælder i øvrigt for kvindernes udgave af løbet, Tour de France Femmes avec Zwift.
På den måde er VELUX 'bag hver rytter,' lyder det.
Du kan følge alt fra Tour de France i B.T.s store Tour-liveblog lige her.