Visma har ifølge et italiensk medie mistet hele 18 cykler til en værdi af 250.000 euro – næsten to millioner kroner. 

Det melder Tuttobiciweb

Vingegaards mandskab har mandag bekræftet, at der søndag efter danskerens triumf på 2. etape af Vuelta Espana foregik et storstilet indbrud i holdets mekanikerbil, hvor adskillige cykler blev stjålet. 

Ifølge Visma arbejder man hårdt på at sikre optimal forberedelse frem til mandagens etape. 

Det italienske medie skriver, at cykelholdet er nødt til at låne sig frem til cykler og udstyr for at kunne gennemføre etapen. 

Og opsigtsvækkende nok er det ikke første gang under årets løb, at der er fare på færde. 

Bossen for cykelmærket Shimano Joost Hoetelmans fik stjålet både cykel og personlige ejendele, da han var besøg på et rytterhotel. 

Her gik tyvene også efter bilen, hvor ruden blev smadret under tyveriet. Bilen var parkeret på hotellets parkeringsplads.

Der var også meldinger om, at Visma-rytteren Alex Zingle fik stjålet sin cykel af en fan, da han styrtede søndag. 

Det har Visma dog selv afkræftet, da der var tale om en misforståelse.