Tour de France-vinder Tadej Pogacar stiller ikke til start i Vuelta a Espana. Det oplyser hans hold, UAE Emirates, på sin hjemmeside.

Pogacar siger:

»Efter en så krævende Tour besluttede vi, at det var bedst at tage en pause. Vueltaen er selvfølgelig et løb, jeg meget gerne vil vende tilbage til. Jeg har fantastiske minder derfra fra 2019, men nu fortæller kroppen mig, at jeg skal hvile.«

Holdet meddeler, at Tour-vinderen vil stå i spidsen for UAE Team Emirates-XRG's hold ved Grand Prix Cycliste de Québec og Grand Prix Cycliste de Montréal i september.