»Det var en vild afslutning. Fedt at se, at de prøver hinanden af. De jo er jo bare gode. De er next level

Sådan lyder den umiddelbare dom fra Bjarne Riis efter en hæsblæsende etape, der bød på en højdramatisk afslutning, hvor Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar kørte fra resten af feltet på en pivstejl rampe sidst på etapen.

Her måtte danskeren kortvarigt slippe grebet om den regerende Tour-vinder.

»Jeg nåede lige at tænke ‘av,’ da han blev sat, men alligevel kom Jonas op igen,« lyder det fra B.T.s Tour de France-ekspert.

Foto: Bernard Papon/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

 »Både han og Pogacar sad på limit, og det var positivt, at han kunne lukke hullet. Det viste, at Pogacar også har sine limits. Selvom det virkede lidt underligt, at Jonas bare stoppede op, inden han gav den en tand mere.«

De to Tour-favoritter blev indhentet af øvrige stjerner, inden Tadej Pogacar sejrede i spurten.

»Det bliver vildt spændende fremadrettet herfra. Jonas er ikke langt fra ham, så alt kan ske,« siger Riis om Vingegaard, der er otte sekunder efter rivalen i det samlede klassement.

Samtidig noterede den tidligere Tour-vinder, holdejer og sportsdirektør en mærkbar forskel på thyboen, der går efter sin tredje Tour de France-sejr i år.

Bjarne Riis er B.T.s Tour de France-ekspert.
Bjarne Riis er B.T.s Tour de France-ekspert. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jonas har helt sikkert lagt noget på. Hans eksplosivitet er blevet noget bedre,« vurderer han om Vingegaards afslutning og tredjeplads i Rouen.

En anden dansker udmærkede sig i nervøse slutfase. Navnet er Mattias Skjelmose, og han endte på 9.-pladsen.

»Det var godt kørt af Skjelmose, han sniger sig stille og roligt op. Han skal hænge på, så længe han kan. Når han ikke kan være med i klassementet mere, så må han gå efter etapesejre. Han er ikke den livsfarlige trussel for de andre, men han kan godt snige sig afsted på de rigtige tidspunkter.«

Onsdag står der en afgørende enkeltstart på Tour-menuen.

Du kan følge alt fra den og resten af Tour de France i B.T.s store Tour-liveblog lige her.