Der er dårligt nyt til de mange danskere, der synes, at oksekød er blevet så dyrt, at de har skåret ned i mængden, de lægger i indkøbskurven. 

Direktøren for paraplyorganisationen FødevareDanmark, Leif W. Laustsen, vurderer, at prisen for oksekød aldrig vil falde igen.

»Jeg tror ikke,  at prisen for oksekød nogensinde kommer til at falde igen,« siger han til TV 2 Nyhederne.

Han forklarer, at der er kommet større efterspørgsel på dansk oksekød i udlandet, og det betyder, at kvægproducenterne her i landet kan eksportere mere af deres oksekød. 

Og så peger direktøren på, at der er vedtaget en CO2-afgift, der er hårdest ved de landmænd, der avler kvæg, fordi de udleder mest CO2.

Priserne for oksekød er da også eksploderet på kort tid. 

Alene siden nytår er prisen på oksekød steget med 21 procent, viser en opgørelse lavet af Danmarks Statistik for jp.dk.

Forbrugerøkonomen Ann Lehmann Erichsen mener, at oksekød er blevet en »luksusvare«. Læs mere HER