I sidste uge ville den 63-årige førtidspensionist Aase Ebbesen gerne servere en klassisk hakkebøf for sine børn – men hun måtte i sidste ende lave menuen om.
Det var simpelthen for dyrt at købe ind til.
»Jeg kan ikke købe en pakke fars og stege mig en bøf – for det er blevet så dyrt. Pakkerne er blevet mindre, og priserne er stukket af. Jeg føler mig snydt,« fortæller Aase Ebbesen.
B.T. har den seneste uge sat fokus på, hvordan helt almindelige dagligvarer på få år er blevet markant dyrere – og hvorfor priserne stiger så voldsomt.
For mens det generelle forbrugerprisindeks er steget med 15,3 procent siden april 2021, er prisindekset for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer i samme periode steget med hele 30,4 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
En af de varer, der er steget mest, er smør. I april 2021 kostede en pakke på 250 gram 15,95 kroner i både Rema 1000 og Bilka.
I dag er pakken skåret ned til 200 gram – og prisen er 21,95 kroner. Det svarer til en stigning på 72 procent.
Ifølge de to fødevareeksperter Henning Otte Hansen og Palle Jakobsen ser vi i øjeblikket flere prisstigninger, der ikke kan forklares ud fra de faktiske produktionsomkostninger.
»Når det kommer til mælk kontra smør, ser vi, at protein generelt er mindre efterspurgt end fedt. Smør er steget meget i forhold til andre mejeriprodukter,« fortæller Palle Jakobsen, der er markedsanalytiker på landbrugstjenesten Agrocom.
Han peger på, at højere lønninger og produktionsomkostninger spiller ind, ligesom kvægproduktion er blevet en dårligere investering for landmanden på grund af deres klimabelastning.
»Overordnet ser vi en udvikling, hvor produktionen ikke kan følge med. Efterspørgslen er større end udbuddet – især i Asien er der voksende efterspørgsel på kvalitetsvarer som olivenolie, smør og oksekød,« siger han.
Det billede kan Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, genkende:
»Det er nemmere at skrue prisen op på smør – især hvis det er en mærkevare som Lurpak. Med frisk mælk er det sværere at skrue op for prisen, for så skifter folk bare til discountmærker,« forklarer han.
De store prisstigninger har da også betydet, at 63-årige Aase Ebbesen har fravalgt at købe både frisk mælk og smør i Danmark.
I stedet kører hun flere gange om året fra sit hjem i Kibæk til den tyske grænse for at tanke op på smør, oksekød, langtidsholdbar mælk og pålæg – for pensionen rækker ikke til det, som den før kunne.
»Jeg køber kun mælk i Tyskland og er skiftet til langtidsholdbar mælk, da prisen ellers er alt for dyr. Smør er også meget billigere dernede. Hvis jeg ikke kan finde det på tilbud i Danmark, er jeg nødt til at springe det over,« fortæller hun til slut.
