Hver anden uge har familien Petersen fra Padborg et fast gøremål.

 Alle fire hopper ind bilen og kører over grænsen til Tyskland for at handle dagligvarer. 

»Vi handler samlet ind for 1.000 til 1.200 kroner,« siger Kim Petersen. 

Det vil altså sige, at det månedlige dagligvarebudget holdes på mellem 2.000 og 2.400 kroner for en familie på fire personer.

B.T. har tidligere tirsdag afsløret et notat fra Danish Crown, der viser, at oksekød er steget 51 procent på ti år, og der nævnes flere grunde til stigningen i Danmark. 

Halv pris på oksekød
Og det er ikke sådan, at familien Petersen udelukkende køre til en grænsebutik for undgå danske priser. 

Nej, de kører gerne til Lidl i Tyskland, Rossmann (den tyske pendant til Matas red.), slagteren tilhørende det tyske supermarkedskæde Edeka og grænsebutikskæden Calle. 

»Oksekødet er jo blevet alt for dyrt i Danmark, og vi kører faktisk hen til en slagter i Flensburg, hvor der kan købes et halvt kilo oksekød for cirka 30 kroner,« siger han og tilføjer:

»Det er tæt på halv pris i forhold til et dansk supermarked.«

Er der en særlig grund til, at det er hvert anden uge, I laver indkøbene?

»Ja, i Lidl i Tyskland koster en liter mælk cirka 7,5 danske kroner, og ti liter mælk vil gerne kunne holde i 14 dagen, inden de når udløbsdato,« siger Kim Petersen.

Er det sådan, I køber alle dagligvarer i Tyskland?

»Der er sådan noget som dansk rugbrød, børnene helst vil have, og så er der danske grøntsager, der ikke er så meget dyrere, og som vi ikke kan nøjes med at købe hver anden uge på grund af holdbarheden,« siger han og tilføjer:

»Men det er jo få hundrede kroner på dagligvarer, der ikke bruges i Tyskland.«

'Børnene plager'
Tror du, I handler flere usunde varer eller køber mere mad, end I ville have gjort, hvis I kun handlede i Danmark?

»Ja, det gør vi nok. Når børnene plager om bland-selv-slik, så er det nemmere at sige ja til 3,99 kroner og 100 gram, end når det er dobbelt pris i Danmark, og det samme gælder Nutella, der også er meget dyrere i Danmark,« siger Kim Petersen. 

I 2026 vil regeringen dog fjerne chokoladeafgiften og kaffeafgiften

Det betyder, at eksempelvis en plade chokolade på 150 gram til 40 kroner, forventes at koste 35 kroner

»Det lyder godt, men jeg tror stadig, at det vil være billigere i Tyskland,« siger Kim Petersen.