Regeringen har planer om at sænke afgiften på en række populære varer.

Det drejer sig om chokolade og kaffe erfarer TV 2.

B.T. har fået bekræftet, at der kommer et fald på afgifter i den nye finanslov. Men vi kan ikke få oplyst, om det specifikt drejer sig om afgifterne på chokolade og kaffe.

»Det bliver noget danskerne kan mærke, når de handler ind,« siger Christian Rabjerg Madsen, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet, til B.T.

B.T. har gennem de sidste to uger skrevet en serie om de store udfordringer med den 102 år gamle chokoladeafgift, der årligt indbringer statskassen 2,5 milliarder kroner.

Bagermesteren John Jønsson har konkret givet eksempeler på, hvorfor chokoladeafgifter i hans øjne er »gakgak«.

Og udover John Jønsson har også bageren Signe Duvander, chokoladebutiksejeren Maria Martynova samt virksomhederne Frellsen og Peter Beier Chokolade har i B.T.s serie fortalt om deres store udfordringer med afgiften.

Ifølge TV 2 vil regeringen sænke afgiften på de chokolade og kaffe med én milliard kroner i det kommende finanslovsforslag.

Frem mod 2029 skal beløbet stige til to milliarder kroner.

Christian Rabjerg Madsen vil ikke kommentere på de erfarede beløb.

»Men jeg kan sige, at det vi kommer med om afgifter, bliver helt finansieret,« siger han.