Fødevarepriserne i Danmark er eksploderet. Hakket oksekød og kaffe bevæger sig eksempelvis i retning af at være luksus, når danskerne står i supermarkedet. Det har B.T. dokumenteret over en længere periode og senest med en artikelserie, der har beskrevet fødevareprisernes himmelflugt. Vi har selvfølgelig også været en tur på gaden, for at få et indtryk af, hvordan de stigende fødevarepriser påvirker deres hverdag.Her fortæller Søren Hansen, der er pensionist, at han dårligt nok har råd til at spise spaghetti med kødsovs i dag.Det billede genkender Malin Schöps, der er studerende. Hun fortæller, at hun ofte må overveje om hun har råd til de økologiske varer.»Det er ikke så lang tid siden, at jeg købte to kyllingebryster til 65 kroner,« fortæller hun til B.T. Flere af de danskere som B.T. har talt med, undrer sig over de markante prisstigninger – og det med god grund.Ifølge Danmarks Statistik er forbrugerprisindekset steget med 15,3 procent siden april 2021. Men når det gælder prisindekset for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, er priserne i samme periode steget med hele 30,4 procent.Derfor har B.T. den seneste tid sat fokus på, hvordan helt almindelige dagligvarer på få år er blevet markant dyrere – og hvorfor.Blandt de varer, der har oplevet de største prisstigninger, er hvedemel og solsikkeolie.{embedded type='node/custom_code_html' id='2325039'}I april 2021 kostede to kilo hvedemel 6,95 kroner i både Bilka og Rema 1000. I dag er prisen steget til 11,45 kroner – en stigning på næsten 65 procent.»Korn er et klokkeklart eksempel på, at der er sket noget i mellemleddene fra producent til forbruger. Markedsprisen på korn er lige nu på sit laveste niveau i de sidste fem år – og alligevel ser vi at prisen på mel er steget,« fortæller Palle Jakobsen, der er markedsanalytiker på landbrugstjenesten Agrocom.Ifølge Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og forsker i fødevarepriser, så hænger de høje priser ikke nødvendigvis sammen med de udgifter, der er forbundet med at producere fødevarerne.{embedded type='node/facts' id='2323217'}Både stigende lønninger og udgifter til produktion kan bidrage til at fødevarepriserne stiger. Det er dog svært at pege på hvor i værdikæden at priserne stiger.»Det er muligt at se en tendens i Europa, hvor mellemled kan overreagere på prisstigningerne og dermed hæve avancen for meget,« fortæller Henning Otte Hansen.Ved en vare som solsikkeolie giver de voldsomme prisstigninger bedre mening.I april 2021 kostede en liter solsikkeolie 9,95 kroner. I juli 2025 er prisen steget til 18,95 kroner – en stigning på 90,50 procent.»Prisstigningen kan forklares med, at Ukraine er verdens største eksportør af solsikkeolie. Så grundet krigen mellem Rusland og Ukraine, så er der langt mindre eksport af olie,« fortæller Henning Otte Hansen.Ifølge Palle Jakobsen burde prisen på solsikkeolie falde, når høsten er overstået i sensommeren.»Jeg forventer at prisen falder over for producenterne. Men jeg er mere i tvivl om man kan finde ud af at rette på prisen i butikkerne. Når man først har skruet op for prisen, så er det sjældent, at den bliver sat ned igen,« fortæller han.B.T. har også talt med de to økonomer Jonas Herby og Otto Brøns-Petersen, der fortæller at indførelse af de såkaldte hypermarkeder – der er en form for supermarked på over 3.500 kvadratmeter – formentlig kan lempe de voldsomme prisstigninger.
