De stigende fødevarepriser har haft store konsekvenser for 46-årige Jeanett Christensen, der er førtidspensionist. Hun har måttet opgive mange af de små glæder i hverdagen.
»En god chokolade eller noget kvalitetsslik til en hyggeaften – det har jeg ikke længere råd til. Jeg tager det billigste eller undværer helt. Jeg har ikke nogen glæde i mad længere,« fortæller hun til B.T.
Og hun er langt fra den eneste, der mærker konsekvenserne af prisstigningerne.
Siden inflationskrisen ramte i 2021, er fødevarepriserne steget markant i Danmark.
Ifølge Danmarks Statistik er det generelle forbrugerprisindeks steget med 15,3 procent siden april 2021. Til sammenligning er prisindekset for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer i samme periode steget med hele 30,4 procent.
Det betyder, at prisudviklingen på fødevarer næsten er fordoblet i forhold til det samlede prisniveau.
Derfor har B.T. i den seneste uge sat fokus på, hvordan helt almindelige dagligvarer på få år er blevet markant dyrere – og hvorfor.
Et eksempel er lys pålægschokolade. I april 2021 kunne man købe 120 gram i Bilka for 11,25 kroner. I dag koster den samme pakke 22,50 kroner – en stigning på 100 procent.
Ifølge de to eksperter, Henning Otte Hansen og Palle Jakobsen, ser vi i øjeblikket store prisstigninger på danske fødevarer, der ikke nødvendigvis hænger sammen med de udgifter, der er ved at producere fødevarerne.
Her pointerer Palle Jakobsen, der er markedsanalytiker på landbrugstjenesten Agrocom, at det er svært at pege på, hvor i produktionskæden prisen stiger. Men når det kommer til prisstigningen på chokolade, så har han en mulig forklaring.
»Kakaopriserne er gået helt amok, for at sige det rent ud. Det er de, fordi man har nogle voldsomme vejrudfordringer i Afrika, der gør, at produktionen falder, og priserne på kakao stiger,« fortæller Palle Jakobsen.
Han understreger, at stigende lønninger og generelle produktionsomkostninger også kan spille ind – men at det ofte er uklart, hvor i kæden priserne for alvor stiger.
Det billede genkender Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og forsker i fødevarepriser. Han peger på, at mellemled i værdikæden i nogle tilfælde hæver avancerne mere end nødvendigt.
»Det er muligt at se en tendens i Europa, hvor mellemled kan overreagere på prisstigningerne og dermed hæve avancen for meget,« fortæller Henning Otte Hansen.
For Jeanett Christensen har de høje fødevarepriser presset hendes økonomi så meget, at hun er nødt til at overveje, om hun har råd til ting.
»Jeg vælger ofte at prioritere ikke at være så social som før – og i hvert fald ikke, hvis det koster penge. Jeg synes ikke, det er sjovt at skulle vende hver en øre,« siger hun og fortsætter:
»Jeg kan vælge mellem at leve eller sulte. Man bliver jo ikke førtidspensionist uden grund,« fortæller hun til slut.
