Selvom kok og kogebogsforfatter Thomas Herman ikke som sådan går særlig meget op i at spare penge på mad, så har han dog et sparetip, som fungerer enormt godt for ham.

Det fortæller han i den seneste udgave af podcasten Spar Kassen. 

»Jeg er jo storforbruger af sidste salgs-datovarer. I tidernes morgen lavede jeg en grillbar inde på Nimb sammen med Peter Aalbæk, ham slagter Aalbæk. Han producerede pølserne derind til. I dag ligger de jo ude i supermarkederne. De er relativt dyre. 50 kroner for fire pølser. Men de smager også godt,« siger Thomas Herman: 

»Og de ligger i sådan en prisklasse, så det er ikke så mange, der bliver solgt af dem. Og jeg ved, at på et eller andet tidspunkt, så ligger der ovre i den der sidste salgsdato-disk, så ligger der 10 pakker. Og så køber jeg dem alle sammen.«

»Der ligger også sindssygt meget økologisk oksekød i min fryser. Jeg er meget til sidste salgsdato. Men det er måske så også der, jeg ligesom kører den.«

»Det har fungeret virkelig, virkelig godt for mig.«

Hør også Thomas Herman fortælle om sin lange tv-karriere - og hvorfor han ikke længere er på skærmen. 

Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.