Desværre sker der i disse dage alt for mange ulykker på de lumske sne - og isglatte veje, som vi har lige nu i Danmark.

- Det hænger sammen med, at folk er for urutinerede, når det gælder om at køre i vintervejret. Det kan betyde stress og kan give utilsigtede og farlige situationer i trafikken. Nogle kører for ubetænksomt og for vildt, og andre har glemt at få vinterdæk på bilen, siger bil teknisk redaktør på FDMs blad Motor, Søren Rasmussen.

Han gør også opmærksom på, at det kan være ekstra belastende at køre i den mørke tid – ikke mindst for ældre, som måske ikke ser så godt. Jo mere rutineret, man er, desto mere afslappet kan man begive sig ud på køreturen.

Men der er mange ting at tænke over for alle, før man begiver sig af sted.

Her er 15 gode råd, når du kører på de sne – og isglatte veje:

1. Kør hjemmefra i god tid. Det kan blive meget farligt, hvis du forcerer din fart i det lumske føre.

2. Skift til vinterdæk.

3. Husk mobiltelefonen og sørg for, at den er opladet.

4. Sørg for at holde ruder, spejle og lygter helt fri for is og sne. Du kan få en betinget frakendelse af kørekortet, hvis din bil ikke er ordentlig afiset.

5. Fjern sneen fra bilens tag. Det kan være farligt for dig selv og andre trafikanter.

6. Undgå at accelerere for kraftigt, når bilen sættes i gang. Skrider hjulene, så sæt op i et højere gear.

7. Hold større afstand til forankørende end normalt. Bremselængden er meget større end på tørre veje.

8. Nedsat hastigheden før et sving, så du ikke bliver overrasket af de fedtede eller glatte veje.

9. Brems aldrig, når du kører ind i et sving eller en kurve.

10. Vær ikke bange, hvis der kommer lidt uvante lyde og vibreringer, når du bruger din ABS bremse. Fortsæt med at bremse.

11. Følg sporene på vejene. Det kan være der, hvor du har bedst vejgreb.

12. Hold to hænder på rattet, så er det nemmere at rette bilen op, hvis den skrider.

13. Ret bilen op, hvis den skrider ud.

14. Vær ekstra opmærksom på cyklister og andre, der normalt benytter cykelstier. De kan tænkes at bruge kørebanen, når cykelstierne ikke er ryddet. 15.

15 Hav altid et tæppe med i bilen. Kører ud fast i en snedrive, er det vigtigt at kunne holde varmen, indtil hjælper kommer hjem.