De sociale medier bugner af billedserier med almindelige kvinders naturlige kroppe med skæve bryster og strækmærker. De populære fotos udtrykker et oprør imod kvindens redigerede og kommercialiserede kropsideal.
Øjnenes nyfigne blikke på de tykke lår, et lilla modermærke eller en voldsomt vuggende barm er rykket fra svømmehallens afslørende omklædningsrum og hen foran vores computere. Her popper der nemlig i en stadig stigende strøm tilbud op på skærmen om at se, hvordan »rigtige« eller »almindelige« kvinder ser ud. Dig og mig, forudsat at du er kvindelig læser. Ellers din kone. Med hud og – måske uden – hår, med ar efter kejsersnit, maveskind der ligner wienerbrød, og godt brugte bryster. Som Gud har skabt dem.
LÆS OGSÅ: Se billederne: Helt almindelige kvinder - helt nøgne!
Billedserierne er vældig populære. Fingrene klikker sig ivrigt igennem og efterlader måske en opmuntrende kommentar om, hvor smukke kvinderne er. Og modige. At de tør vise sig frem. Uredigerede. Uperfekte. Bagefter deles billederne flittigt på sociale medier. Herfra trækker de læsere til mediernes websites på lige fod med de kendte og kongelige.
Vi drages af det almindelige. Vi er nemlig blevet trætte af at se på billeder af kroppe i reklamer og medier generelt, som alligevel kun ligner forsvindende få af os almindelige mennesker, fortæller flere forskere til Berlingske.
- Vi er blevet mættede af at se på de i højere og højere grad perfekte kroppe, der bevæger sig længere og længere væk fra den krop, mennesker i den vestlige verden går rundt med. Undersøgelser har vist, at det kun er omtrent fem procent af verdensbefolkningen, der ser ud som dem, vi ser i reklamerne. Inden for det seneste årti er der sket en yderligere modificering og redigering af den krop, vi ser billeder af i medierne. Måske er de blevet kørt igennem en masse manipulerende programmer på computeren. Måske er kroppen endda blevet opereret og på den måde redigeret, før billederne overhovedet er blevet taget, fortæller Lise Dilling-Hansen, som skriver ph.d. om kropskultur på Aarhus Universitet.
Ifølge lektor på RUC Bodil Maria Pedersen, der forsker i køn og hverdagsliv, sker der i disse år en slags kamp mellem forskellige definitioner af, hvad der kendetegner en smuk kvindekrop.
Er det for eksempel en krop som har født børn, og som er ældre? Eller er en smuk krop én, hvor livet ikke bliver synligt, og man bliver ved med at være samme alder? Det er der en meget stor polarisering af i folks opfattelser,« siger hun.
Så selv om det er moderne at lave om på sin krop, så den lever op til dens kommercialiserede mediebillede, er der altså samtidig en modbevægelse.
- Men så får man brug for andre forbilleder, for man bliver jo stadig påvirket af reklamerne og tænker, at man ikke er god nok. Så folk kigger på de naturlige kroppe, fordi de gerne vil kunne se, at det ikke bare er dem selv, der har hængemaveskind, siger Bodil Maria Pedersen.
Psykolog og ph.d-studerende ved Københavns Universitet Lars Lundmann har specialiseret sig i narcissisme og anerkendelse. Han er enig i, at billedserierne med de naturlige kroppe er udtryk for et opgør imod den stereotype fremstilling af den perfekte kvindekrop – en ny kultur med et nyt ideal.
- Det er en del af en større autencitetskultur, der er i gang, og som handler om at finde sig selv, at finde ud af hvem man er og være sig selv. I forlængelse af det findes disse billeder, hvor folk illustrerer, at de er i harmoni med sig selv. De behøver ikke at tage en maske på. At være naturlig er autentisk, og det er et ideal, forklarer han.
Kvinder der afviger fra idealerne
38-årige hjemmehjælper Pernille Michelsen fra Svendborg har lagt krop til en af de mange billedserier, der turnerer på nettet. I serien, som fotograf Judy Reimer står bag, optræder hun sammen med otte andre såkaldt almindelige kvinder, der hver især oplever at afvige fra den idealiserede kvindekrop ved at være runde, have fået bortopereret et bryst eller at have en stomipose.
Selv har Pernille Michelsen fra teenageårene haft en del åreknuder, hvoraf nogle har skullet opereres væk, og selv om hun oprindelig har været blufærdig omkring sine i øvrigt lange ben, havde hun netop lyst til at være med til at få andre til at få det bedre med dem selv ved at vise sig, som hun ser ud i undertøj.
- Det var rigtig, rigtig grænseoverskridende. Jeg var fint tilfreds med den øverste del af mig selv, men mine ben var jeg ikke særlig glad for. Men efter jeg har været med, har jeg fået et selvtillidsboost. Jeg kan se, at jeg er okay, og at vi allesammen er okay, fortæller Pernille Michelsen.
Hendes tanke har netop været at agere rollemodel for andre, der måtte tumle med et skrøbeligt selvværd over, hvordan de ser ud.
- Jeg tror, at alle har en eller anden ting, de ikke er helt tilfreds med, men man skal stå ved, hvem man er, fordi man er smuk indeni. Det, der tæller, er jo, hvordan man er over for hinanden, siger Pernille Michelsen, der udelukkende har fået positiv respons.
LÆS OGSÅ: Se billederne: Helt almindelige kvinder - helt nøgne!
En stærk markør på opgøret med den stereotypificerede kvindekrop var, da mastodontfirmaet Unilever i 2004 begyndte at bruge almindelige kvinder i sine reklamer for sæbe- og cremeprodukter af mærket Dove. Siden er flere modehuse begyndt at lancere plus size tøj med buttede kvinder som modeller.
Men selv om den type reklamer giver plads til, hvad Lise Dilling-Hansen kalder for en demokratisering af kropsidealet, er der, som Lars Lundmann pointerer, jo stadig en lang række skønhedsidealer af de gængse, som kvinderne lever op til. Vi gider med andre ord ikke at se på alle og enhver. For som han siger:
Man bruger måske nogen, der har en smuk krop og kun vejer fem-ti kilo for meget, og som har et smukt ansigt. Bruger du en model med appelsinhud, hængebryster og ar på kroppen, får du nok ikke nogen til at købe Dove, fordi dette fortsat ikke er et herskende ideal.«
På den måde er billedserierne på en og samme tid en protest imod fremstillingen af kvindekroppen i det offentlige rum og en type indslag, der ironisk nok efterligner de strukturer, de forsøger at gøre op med.
- På den måde er man fanget af sin samtid, siger Bodil Maria Pedersen.
LÆS OGSÅ: Se billederne: Helt almindelige kvinder - helt nøgne!
Fraværet af billedserier med mænd – både lækre, men især de mere almindelige – forklarer psykolog Lars Lundmann med, at mandekroppen ikke på samme måde som kvindekroppen har været et tema af betydning for den almindelige dansker.
- Traditionelt har det været sådan, at kvinden skulle gå op i sin krop. Spoler man 60 år tilbage, har kvinden ikke haft tradition for at skulle på arbejdsmarkedet. Hos kvinden var kroppen et væsentligt vurderingsparameter. Imens blev manden målt på faktorer, der ikke havde noget med kroppen at gøre, siger han.
