Det sociale medie Facebook var af uvisse årsager ikke tilgængeligt onsdag morgen.
Kunne du ikke få dit Facebook-fix her til morgen, så var det ikke din computer, den var gal med.
Det verdensomspændende sociale medie Facebook er nede i flere lande. Det skyldtes angiveligt server-problemer, men det er endnu uvist, hvad der er årsagen til nedbruddet.
Facebooks nordiske talsmand Frida Löwengren bekræftede tidligere overfor Berlingskes Nyhedsbureau, at Facebook var nede, men hun kan endnu ikke oplyse, hvad der er hændt.
Der har floreret rygter om, at hackergruppen Anonymous, der tidligere har skaffet sig adgang til Pentagon og Nasas servere, ville genere Facebook på grund af sitets - ifølge hackergruppen - lemfældige omgang med privatlivets fred.