Sophia Bruun blev den første kvindelige danske soldat, der mistede livet i forbindelse med indsatsen i Afghanistan. I dag kl. 13 blev den 22-årige kvinde bisat fra Sct. Nicolai Kirke i Holbæk.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Familien havde valgt en privat bisættelse med et militært islæt.
Der var flere soldater fra Sophias hold i Afghanistan til stede i den fyldte kirke, og da kisten blev båret ud til rustvognen, blev militærfanfaren 'Last Post' spillet.
Før rustvognen kørte væk med den Dannebrogssvøbte kiste, blev der holdt flere minutters stilhed, og både familie og soldater brød sammen i tårer.
Sophia Bruun blev sendt på sin sidste rejse med Michael Jackson-sangen 'Heal the world', og Tue West sang 'Tears in heaven' foran de mange fremmødte i kirken.
22-årige Sophia blev 1. juni dræbt af en gemen vejsidebombe under en patrulje i nærheden af patruljebasen Bridzar. Sophia Bruun døde på stedet - to af hendes kolleger blev lettere såret.
Allerede i søndags tog det officielle Danmark afsked med Sophia Bruun i Roskilde Lufthavn. Under overværelse af blandt andre forsvarsminister Gitte Lillelund Bech talte Sophia Bruuns regimentschef for Garderhusarerne, oberst Tommy Paulsen, ved den dannebrogssvøbte kiste.
- Nu står vi så ved afslutningen af Sophia rejse. Hun har kæmpet i Afghanistan for en bedre verden. Hun har sin unge alder til trods taget alvorlige beslutninger om at ville hjælpe og kæmpe for, at mennesker kan leve i fred og frihed. Der er her leveret en stor uselvisk indsats, som kun kan fremtvinge et stort ”RESPEKT” fra os hendes chefer og fra alle jer, der kendte hende, sagde obersten, inden han henvendte sig direkte til Sophia Bruuns nærmeste:
- I pårørende har givet hæren det dyrebareste, I havde. Vi ved desværre af bitter erfaring, at der venter jer en vanskelig tid forude. Også derfor føler Gardehusarregimentet en stor forpligtigelse til fortsat at hjælpe og støtte jer på alle mulige måder. Der er ingen opgave, der er for lille, ingen der er for stor. I er altid velkomne hos os.
- Fra mig som Regimentschef skal der lyde en fattig tak for Jeres store offer, lød det.