Niels Pedersen
Jacob Staehelin
Steen Ankerdal bukkede til sidst under for kræften, men helt til det sidste var den folkekære sportsjournalist overbevist om, at han ville blive rask igen.

I hele 2014 måtte Steen Ankerdal få mad gennem en sonde på grund af sin fremskredne kræftsygdom. Det fortæller hans søn Morten Ankerdal i et stort interview med BT.

- Vi andre vidste jo godt, at det var et udtryk for, at kræften havde spredt sig. Men han hele tiden holdt stædigt fast i, at det nok skulle gå, siger Morten Ankerdal, som er gået i sin fars fodspor og blandt andet er vært på TV2 Sporten ved store sportsbegivenheder.

Steen Ankerdal nægtede simpelthen at lade sygdommen tage hans livskraft.

- Det var hans måde at se det på. Og det var det fantastiske ved ham. Ja, han var meget syg, men han ville jo ikke være syg og forsøgte at leve et så normalt liv, som han nu engang kunne. Det er jo så prisværdigt, siger Morten Ankerdal.

Selvom det gik støt ned ad bakke med helbredet allerede sidste år, insisterede Steen Ankerdal på at fortsætte med det, han elskede allermest: Arbejdet som sportsjournalist. Også selvom det på grund af kræften ikke kunne blive i samme omfang som tidligere.

- Han har været helt fantastisk til at finde livsindhold i selv små ting, siger Morten Ankerdal og fortsætter:

- Journalistikken betød simpelthen så meget for ham. Med alt det, han har prøvet og udrettet, kan man undre sig over, hvorfor han stadig syntes, det var sjovt at lave små notitser til Gladsaxe Bladet. Men det var simpelthen fordi, han elskede faget. Han elskede sporten, menneskerne og journalistikken.

Steen Ankerdal skrev sine sidste artikler i Gladsaxe Bladet den 17. juni.

Den tidligere mangeårige formand for Danske Sportsjournalister, TV2-vært og sportschef på Berlingske døde tirsdag aften efter længere tids kræftsygdom. Steen Ankerdal blev 66 år.

Læs hele interviewet med Morten Ankerdal i BT i morgen:

- Min rørende afsked med far

- Jeg ville hjem fra VM i Brasilien, men far fik mig til at blive

- Derfor betød han så meget for mig