En stewardesse har fået en alvorlig rygskade, efter hun blev kastet op i luften under turbulens i et SAS-fly.
I august sidste år sad en stewardesse på et af besætningsmedlemmernes sæder i halen af et Boeing 737 SAS-fly. Flyet var på vej mod landingsbanen i Heathrow lufthavn i London.
Vejret var uforudsigeligt, og kaptajnen havde meldt over højtaleranlægget, at der var risiko for turbulens.
Men den meddelelse havde stewardessen ikke hørt, og hun var ikke spændt fast.
Stewardessen var ved at give en besked til passagererne over højtalerne, da hun med ét bliver slynget op i luften. Flyet rammes af turbulens.
Hun bliver kastet tilbage i sædet og kan med det samme mærke smerterne i sin ryg.
Ti dage på hospitalet
Smerterne var så kraftige, at stewardessen måtte ligge sig ned på gulvet og blive liggende, indtil flyet var landet.
På landingsbanen ventede en ambulance, som kørte hende på hospitalet.
Det viste sig, at hun havde fået skader på rygraden og måtte ligge på hospitalet i ti dage.
Ulykken undersøgt
Der er netop kommet en rapport fra Air Accidents Investigation Branch, som har undersøgt ulykken.
I den kan man læse, at ulykken skete på grund af en kommunikationsbrist mellem besætningsmedlemmerne i cockpittet og dem blandt passagererne.
Kun én af stewardesserne havde modtaget beskeden fra kaptajnen om, at der kunne opstå turbulens.
En anden stewardesse, nåede lige akkurat at sætte sig ned på et passagersæde, men hun nåede ikke at spænde sikkerhedsselen.
Hun fløj op og ramte loftet af flyet under turbulensen, men kom ikke noget til.
Forvirrende lysende sikkerhedssele
Skiltet med sikkerhedsselen lyste under episoden, men fordi besætningen var i gang med at gøre flyet klar til landingen, var ingen af dem spændt fast.
Rapporten foreslår, at det lysende skilt kan være blevet opfattet af besætningsmedlemmerne som en besked til passagererne alene, fordi flyet var i gang med at lande, og at det altså ikke var tændt for at adlyde alle om turbulens.
Og det var altså kun tre ud af de fire besætningsmedlemmer, der hørte beskeden fra cockpittet over højtalerne.
Det fremgår ikke af rapporten, hvordan stewardessen har det i dag.
SAS har oplyst, at flyet kommer fra Norge, og at der ikke flyver Boeing 737 fra Danmark til Heathrow.
SE OGSÅ BILLEDERNE: