Danske jægersoldater fik ordre til om nødvendigt at skyde mistænkte afghanere. Mindst to gange fik man fat i uskyldige, skriver Berlingske.
Næsten hver gang danske specialstyrker fra Jægerkorpset og Frømandskorpset blev sendt på opgave i Afghanistan i foråret 2002, lød ordren på at 'fange eller dræbe'.
Kunne soldaterne ikke bringe en eller flere udpegede personer tilbage i live, skulle vedkommende dræbes.
HVAD SYNES DU OM, AT DANSKE SOLDATER FIK ORDRE TIL OM NØDVENDIGT AT DRÆBE MISTÆNKTE AFGHANERE?
Det fortæller tidligere jægersoldat Lars Møller i sin kommende bog 'Jæger 200'.
- Afghanistanopgaverne i 2001 og 2002 havde næsten hver gang 'to capture or kill' indbygget direkte i opgavebeskrivelserne. Danmark var ny i dette game, og regeringen sagde ja til at hjælpe med det. Formålet dengang var jo at fjerne al-Qaeda og Taleban fra jordens overflade, skriver Lars Møller.
Pågreb forkerte
Men ved mindst to lejligheder tog danske soldater fanger, som viste sig at være civile eller allierede. I foråret 2002 drønede danske soldater af sted med helikopter for at fange en eftersøgt Taleban-mistænkt, mullah Khairullah.
De fangede to mænd og en dreng, som blev fløjet til afhøring i det amerikanske afhøringscenter i Kandahar, hvor man konstaterede, at fangerne var civile.
Havde de forsøgt at flygte - med udsigt til at slippe væk - skulle danskerne have skudt dem, lød ordren.
LÆS OGSÅ:
- Det var helt afgjort et sandsynligt scenarie, siger Lars Møller til Berlingske. Det samme kunne være sket, da danskerne i marts 2002 tog 31 afghanere til fange, som viste sig at være allierede.
Lars Møller understreger, at ordren om at 'fange eller dræbe' forudsætter, at soldaterne positivt har identificeret deres mål. Men risikoen for at skyde forkerte er betydelig.
Daværende forsvarschef, general Jesper Helsø, understreger, at soldaternes mandat var robust, og at de særlige opgaver lå inden for mandatets rammer.
Soldaterne skulle om nødvendigt skyde en flygtende i ryggen?
- Ja. Det var krig, siger Jesper Helsø i dag.
Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen påpeger, at ordren var rettet mod specialstyrker, der blev sendt af sted efter vigtige fjendemål.
- De skulle ikke have lov til at stikke af, siger han til Berlingske.
Den 26. januar 2002 angreb amerikanske specialstyrker landsbyen Hazar Khadam i den tro, at mullah Omar og andre talebanere var til stede. 27 afghanere blev taget til fange, mens 18 blev dræbt. De var alle allierede, skriver Berlingske.
Hvad synes du om, at danske soldater fik til ordre om nødvendigt at skyde og dræbe mistænkte afghanere?
Er det krigens vilkår? Eller er det aldrig acceptabelt at risikere at dræbe uskyldige?
Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.
Droner
'forsvandt'
Droner
'forsvandt'
Droner
'forsvandt'