Før var den gal med hjemmeplejen til de gamle, nu er det også handicappede og psykisk syge, der snydes, når hjemmehjælpere går på grill i arbejdstiden. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sosu-assistenter fra hjemmeplejen i København, der kører ud for at hjælpe psykisk syge og handicappede bruger en væsentlig del af deres tid på private gøremål som indkøb, private køreture og timelange pauser.

Det afslører TV2-nyhederne tirsdag aften, efter at have fulgt en række hjemmehjælpere med skjult kamera, mens hjælperne var på arbejde for hjemmeplejen i Københavns Kommune.

Søndag var den gal i den almindelige hjemmepleje i det område, der dækkes af Håndværkerhavens hjemmepleje.

Nu er den gal med de hjælpere, der kører ud til psykisk syge og handicappede fra Lærkevej 20 på Nørrebro i København.

TV2s optagelser viser, at nogle af hjemmehjælperne, akkurat som dem på Håndværkerhavens hjemmepleje i Københavns Nordvestkvarter, ikke bruger den tid de skal på de psykisk syge og handicappede, der har brug for hjælp til hjemmepleje som rengøring, personlig soignering og anden hjælp i hjemmet.

Derimod er der en der går på privat indkøb i Fakta og Netto, en tur på grillbar, en hjælper der kører helt ud af Københavns Kommune til Rødovre og flere andre, der tager meget lange pauser. Blandt andet middagspauser på over halvanden time.

Det er nogle af afsløringerne på TV2 om hjemmeplejen på Lærkevej i København.

- Jeg blev oplært i hvordan man skulle snyde. Om morgen aftalte medarbejderne for eksempel, hvem der kunne holde fri resten af dagen efter et par timers arbejde, siger en anonym medarbejder fra hjemmeplejen til TV2-Nyhederne om arbejdet på Lærkevej i København.

I forbindelse med afsløringerne i Håndværkerhavens hjemmepleje blev to lokale ledere samt syv ansatte bortvist for at have forsømt deres arbejde, da Københavns omsorgsborgmester Ninna Thomsen greb ind.

Denne gang er det en anden afdeling af Københavns Kommune der må stå for skud, nemlig socialforvaltningen i Københavns Kommune ved Socialborgmester Mikkel Warming (Enhedslisten).

Hjemmeplejere på skovtur - ved du noget? Arbejder du i hjemmeplejen, eller kender du til eksempler på dårlig arbejdsmoral, så kontakt bt.dk på www.bt.dk/tip