Det var en glad Benjamin Hav, som B.T. mødte på den røde løber til Ternet Ninja 3, der er den sidste film i komikeren Anders Matthesens trilogi.

Musikeren havde nemlig taget hele familien med til premieren, hvor han glædeligt fortalte, at de havde set alle komikerens film.

»Når Anders (Matthesen, red.) udgiver noget, så er der mødepligt,« siger han og fortsætter:

»Det er ligesom Kongehusets nytårstale og de der ting. De samler nationen,« fortæller Benjamin Hav med et smil.

Der gik dog ikke lang tid, før Benjamin Hav får talt over sig omkring den nyeste Ternet Ninja-film.

»Jeg ved faktisk ikke, om jeg må sige det,« siger han og fortsætter:

»Jeg har fået lov til at være med på soundtracket (til filmen, red.). Kæmpe optur for mig.«

Musikeren forklarer dog, at man allerede kan se det, hvis man går ind på soundtracket på Spotify.

Det var dog ikke den eneste hemmelighed, som musikeren kom til at afsløre.

For på den røde løber fik han også fortalt, hvor meget han tjener på at være dommer i X Factor. Om det passer skal dog ikke kunne siges - det ville ikke være første gang, den danske stjerne har drevet gæk.

Det kan du høre mere om i videoen øverst i artiklen.

Andre læser også