Sidste år var 'Familien fra Bryggen'-stjernen Lea 'Burger' Jakobsen knust, efter hun mistede sit barn ved fødslen.

Men i dag – under et år efter - kan hun nu løfte sløret for en nyhed, som hun indleder med ordene: 'Én i himlen, én i maven'.

'Jeg er gravid igen – endnu et kærlighedsbarn er på vej til vores familie og vi får forhåbentlig lov at være forældre på en anden måde end vi er nu,' skriver Lea 'Burger' Jacobsen i et opslag på Instagram, som kan ses nederst i artiklen.

Sammen med kæresten Mark venter hun endnu et barn, efter hun sidste år delte den ubærlige nyhed, at deres nyfødte dreng aldrig åbnede øjnene efter fødslen:

Lea 'Burger' Jakobsen og Stephanie 'Geggo' Salvarli har været bedste venner gennem mange år. Foto: Privat / Arkiv
Lea 'Burger' Jakobsen og Stephanie 'Geggo' Salvarli har været bedste venner gennem mange år. Foto: Privat / Arkiv
Vis mere

'Den 3. november klokken 17.00 blev vi forældre til vores lille dreng. Den fineste lille velskabte dreng, fuldstændig færdigbagt og perfekt 3500 g og 54 cm – han kom til verden med lukkede øjne og er blevet den fineste engel i himlen, som vi vil mindes og elske resten af vores liv,' skrev Lea 'Burger' Jakobsen dengang på Instagram.

Tabet af deres dreng har 'Burger' dog ikke glemt. I dag er det med blandede følelser, at hun igen er gravid og deler det med sine 137 tusinde følgere på Instagram.

'Det er fyldt med frygt, angst og nogle dage panik. Men håbet lever stille i os, ellers gjorde vi ikke det hele igen,' skriver hun og fortsætter:

'Vi skal have et barn mere, barn nummer 2, en lillebror eller lillesøster, et ønske barn på ligefod med alle andre.'

Stephanie Geggo Karma Christensen Alba Cengiz kæreste Billeder vi har modtaget af Geggo selv
Stephanie Geggo Karma Christensen Alba Cengiz kæreste Billeder vi har modtaget af Geggo selv Foto: Stephanie Karma Christensen
Vis mere

I kommentarfeltet ses hendes bedste veninde og Bryggen-prinsesse Stephanie 'Geggo' Salvarli skrive 'Kærlighed forevigt'.

Hun stod ved Burgers side, da veninden gennemgik sit værste mareridt. Det kan du læse mere om HER.

Andre læser også