Ifølge Fødevarestyrelsen er der utallige fordele ved at spise havregryn og korn, men den danske influencer Emil Thorup mener det modsatte.
Det har ført massiv kritik med sig – senest fra fødevareminister Jacob Jensen, der maner til besindighed efter influencerens udtalelser.
Nu reagerer Emil Thorup så på kritikken, som han ikke giver meget for.
'Dør. Håber paven og/eller Dalai Lama også lige skal udtale sig', skriver han i en story på Instagram, hvor han også deler beskeder fra folk, der støtter ham.
Det var i podcasten 'Healthful Thoughts', at influenceren ytrede sig om havregryn og korn i sådan en grad, at det har medført lidt af et stormvejr.
»Korn – bare stop med at spise det. Det er jo »peasant food«. Altså, det er jo mad til bønder. Det er jo lavet til at fede en befolkningsgruppe op,« lød det fra Emil Thorup.
Tre ernæringseksperter forholdte sig til de konkrete udtalelser om havregryn i en TV 2-artikel, hvor de blandt andet kaldte dem »unuancerede« og »åbenlyst forkerte«.
Og fødevareminister Jacob Jensen opfordrer til, at man lytter til officielle eksperter og ikke »influencer-råd«.
Til Berlingske sagde Emil Thorup i 2024, at han er klar over, at han på flere punkter går imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og at evidensen for flere teorier stadig er »svag«:
»Det er blot teorier, jeg afprøver på min egen krop, og som virker for mig