Det var rystende nyheder for de fleste danskere, da Ulf Pilgaards familie tirsdag kunne melde ud, at den folkekære skuespiller er gået bort. 

I en ny pressemeddelelse fra Helle Hammer, der står for kommunikation fra familien til Ulf Pilgaard, fortæller familien nu, hvordan skuespillerens sidste rejse bliver. 

Ulf Pilgaard skal bisættes i Hellerup fredag 8. november.

Familien fortæller, at der er tale om et privat farvel, men at pressen er velkommen til at dække dagen foran kirken. 

I en kort udtalelse fra Ulf Pilgaards søn, Chistian Pilgaard, lyder det, at man i familien er meget overvældede over alle de reaktioner, der er strømmet ind efter Ulf Pilgaards død. 

»Det har været meget smukt og overvældende med alle reaktionerne,« lyder det via Helle Hammer til B.T. 

Reaktionerne var da også mange og flotte tirsdag. 

I B.T.s liveblog kan du læse flere af de mange fine reaktioner

Ulf Pilgaard døde af et hjertestop efter kort tids sygdom.

Han blev 83 år gammel. 

Den kendte skuespiller skal begraves ved siden af sin kone Gitte, der døde i 2016.