Døden er et tema, mange har svært ved at tale om eller blot tænke på.
Men det gælder ikke for den folkekære skuespiller, Ghita Nørby. Tværtimod.
»Jeg glæder mig til at dø,« siger 90-årige Ghita Nørby i DF-formand Morten Messerschmidts podcast 'Ikke et ord om politik', hvor de kommer ind på netop døden.
»Jeg tror, at det bliver vidunderligt,« tilføjer hun om udsigten til at dø.
Ghita Nørby fortæller, at hun har levet et langt liv og oplevet utrolig meget.
Derfor falder det hende ikke svært at tænke på, at hun på et tidspunkt ikke kommer til at være her mere.
I et tidligere afsnit af 'Ikke et ord om politik' har Ghita Nørby åbnet op om at døje med ensomhed.
Det kan du læse mere om HER.