Måske er det ikke så mærkeligt, at Saba ikke gik videre til Eurovision-finalen.

I hvert fald ikke ifølge Hilda Heick. Selvom Melodi Grand Prix-legenden, mener, at Saba skulle være gået videre, forstår hun godt, hvorfor det ikke gik sådan.

Hun mener nemlig, at Eurovision og især sceneshowene har udviklet sig, og sange som Sabas bare ikke er dem, der løber med sejren. Udviklingen er Hilda ikke fan af.

»Det er blevet et cirkus. Det er cirkusforestillinger, hvor dem, der skaber sig mest og er mest fjollede, der er sikre på at gå videre,« siger hun og fortsætter.

»Det er ikke længere sangen, det kommer an på.«

Hilda Heick påpeger, at hun er en »gammel pige,«, og måske er det derfor, hun ikke forstår, hvorfor seerne stemmer, som de gør.

»Hvis de unge kan lide det, så er det sådan, det er«, fastslår hun. 

»Det er som om, det ikke længere kommer an på musikken.«

Hilda er heller ikke vild med deltagernes påklædning.

»Jeg er meget træt af at se på de halvnøgne mænd med hofteholdere, hvis det så havde været nogle lækre mænd, men det var mænd med halvfede maver. Det har intet med sang at gøre. Det er blevet en udstillingsfest af nogle fjollehovedet, der løber rundt og ter sig,« siger hun og fortsætter.

»Det er jo ikke en pornoforestilling, det er et Melodi Grand Prix.«

Saba fik efter semifinalen et trøstende kram fra en af de andre deltagere. Det kan du læse mere om her.

Se eller gense alle højdepunkter fra semifinalen i B.T.s liveblog.