Han havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle spille sin fars musik. Men nu turnerer han landet rundt med Johnny Madsens sange sammen med flere af hans gamle bandmedlemmer.
For noget 'rokerede' inde i Rasmus Madsen, efter hans far blev syg. Det afdøde rockikons sidste ønske var, at hans musik skulle leve videre – og det opfylder hans søn, selvom han ikke vil ses som en kopi af sin berømte far.
»Det er også naturligt blevet mine sange, fordi jeg har siddet ved siden af, mens Johnny har skrevet mange af sangene og hørt på det, når jeg kom hjem fra skole,« fortæller Rasmus Madsen nu til B.T.
Og måske skal man starte der. For Rasmus Madsen omtaler i flæng sin far som både 'Johnny' og som 'far'.
»Det veksler lidt, afhængigt af hvor vi er henne. Den sidste tid kaldte jeg ham far, men da jeg var dreng, kaldte jeg ham for Johnny. For at distancere mig lidt. Når ens far er et rockikon, kan det i nogle sammenhænge også fremme forståelsen. Men når vi var sammen i de nære ting, så kaldte jeg ham far,« forklarer Rasmus Madsen.
»Men der ligger kærlighed bag begge udtryk,« understreger han.
For far og søn havde et nært forhold gennem livet.
»Kærligheden var stærk. Det var ikke fordi, vi var ude og spise frokost sammen, der var altid et eller andet på spil, noget vi skulle tale om eller et eller andet, når vi mødtes. Og bølgerne kunne godt gå højt, men vi er ikke small talk-typer,« fortæller Rasmus Madsen.
Men selvom der er mange ligheder mellem far og søn, så vil Rasmus Madsen ikke bare være en kopi af sin far.
Heller ikke som forsanger og guitarist i bandet Madsen, som spiller alle Johnny Madsens største hits.
»Jeg ser os ikke som et kopiorkester – og det vil der sikkert være nogle, der er helt uenige i – men når vi spiller, så føles det som om, han er med i alt det, vi foretager os,« lyder det fra sønnen.
Han tilføjer:
»Alle i bandet har spillet med Johnny og oplevet ham på nærmeste hold, og det lader naturligvis minderne rulle derud af, når vi er samlet,« forklarer Rasmus Madsen.
»For at kunne spille og synge min fars sange, skal man kende hans væsen. Man skal have en særlige forståelse for åndeligheden i hans tekster og for sangenes DNA, for at nå til den nerve, der får det til at lyde, som det gør, når vi står deroppe.«
Æblet falder da heller ikke langt fra stammen, og har man set en af Madsens endnu få koncerter, så står det klart, at Rasmus Madsen både lyder og charmerer på samme rustne jargon som sin far.
Men Rasmus Madsen vil ikke lade det hedde sig, at han skulle prøve at være Johnny Madsen.
»Det er ikke en Johnny-frakke, jeg tager på, og jeg anstrenger mig ikke for at synge som ham,« slår Rasmus Madsen fast.
»Men jeg er jo vokset op ved siden af ham, jeg har været med i studiet og når han har skrevet mange af sine sange, så man adopterer jo lidt den vibe, der ligger i hans musik. Men der er ikke noget, der er påtaget, selvom det er i fuld forlængelse af hans virke, at jeg står der.«
Og publikum har skreget på mere, lige siden den spæde start af Madsen, som nu har koncertbookinger helt ind i næste år igen.
I den nærmeste fremtid er det da derfor heller ikke sin egen musik, som Rasmus Madsen fokuserer på.
»Det er ikke rigtigt i billedet lige nu. Jeg har udgivet soloplader før, jeg har også en liggende, jeg aldrig har fået ud, fordi der var andre ting, jeg skulle, så jeg kan ikke afvise det, men det er ikke noget, der ligger i pipelinen.«
