Karsten Ree begyndte kort efter skilsmissen fra Janni Ree at danne par med Gitte Peters.
Men nu er kærligheden mellem de to brast, skriver HER&NU.
I en sms til mediet skriver 58-årige Gitte Peters, at de to stadig holder af hinanden.
»Karsten og jeg har hele tiden haft et godt og stærkt venskab. Det har vi stadig. Vi bærer hinanden i vores hjerter,« skriver hun.
Sune Aagaard, der er kommunikationsansvarlig i Ree Holdings ønsker ikke at kommentere bruddet.
Til mediet skriver han, at sagen er privat - og dermed ikke er i offentlighedens interesse.
Det var tilbage i november, at Karsten Ree bekræftede forholdet til kunstneren Gitte Peters.
»Vores forhold har udviklet sig positivt, så vi i dag siger om os selv, at vi er et par,« lød det dengang fra Karsten Ree i en udtalelse.