Efter godt 20 år er de nu klar til at sige farvel. 

Tv-parret Maria og Michael Monetz har besluttet sig for at forlade den nordsjællandske by Holte og sætter i den forbindelse deres millionvilla til salg.

Det skriver Michael Monetz selv i et opslag på Facebook.

Villaen, som parret selv kalder 'Villa Medusa', er hele 346 kvadratmeter stort med jacuzzi, plads til et par heste og en kæmpe have blandt andet.

Herligheden kan købes for den nette sum af 16,5 millioner kroner. 

Hverdagen i det nordsjællandske skal i stedet flyttes til Saltum i Nordjylland, hvor parret blandt andet skal arbejde med eventplanlægning og som julemarkedsarrangører. 

»Planen er, at jeg skal bygge to minislotte, og så skal vi ellers arrangere bryllupper, fødselsdage og andet,« fortæller Michael Monetz til Se & Hør.

Villaen blev kendt fra tv-programmet 'Holtewood', der fulgte Monetz-familiens liv i villaen.