Fodboldspilleren Jens Stage er lørdag blevet gift.

Det skete lørdag, da han slog pjalterne sammen med sin udkårne Louise Højer ved et kendisspækket bryllup i Italien. 

Ved brylluppet deltager blandt andre komikeren Melvin Kakooza og gommens tidligere holdkammerat Nicolaj Thomsen, der begge har delt stories af begivenheden på Instagram. 

Her ses brudparret både gå hånd i hånd opad 'kirkegulvet' og i kærlig omfavnelse i billedskønne omgivelser. 

Jens Stage og Louise Højer blev forældre til deres første barn i 2023.

Jens Stage spiller til daglig i den tyske fodboldklub Werder Bremen og er derudover på det danske fodboldlandshold.

Han har tidligere spillet i AGF og F.C. København.