Julie Zangenberg giver ikke op på sin drøm om at forhandle 'hyggetøj' til kvinder. 

Den tidligere skuespiller og nu iværksætter har netop annonceret, at hun har fået sangeren Medina med i ejerkredsen af firmaet Cozy.

Det skriver hun på Instagram. 

'Vi er enormt glade for at kunne dele med jer, at sangerinden, forretnings-kvinden og ikonet Medina kommer til at indgå i Cozy´s ejerkreds!,' lyder det indledningsvist og fortsættes: 

'Medinas og Cozy’s visioner og ønsker for verden er på mange måder ens, og vi synes dette er et fantastisk og meningsfyldt match,' skriver Julie Zangenberg. 

Julie Zangenberg har ellers haft en del modstand med sit brand. 

I 2022 gik hendes første firma konkurs med fire millioner kroner i skattegæld.

Siden købte hun navnet ud af boet og etablerede Cozy Aps, der sælger det samme som det første firma.

Her blev det med hjælp fra den tidligere 'løve' Birgitte Aaby, der investerede i firmaet. 

Årsresultatet fra 2023 er også til at finde.

Det viser et underskud på 677.282 kroner. 

Egenkapitalen i firmaet er på -1.084.965 kroner. 

'Selskabet har tabt mere end 50% af kapitalen og er derfor omfattet af selskabslovens regler vedr. kapitaltab. Selskabets ledelse forventer, at selskabet vil kunne reetablere kapitalen ved egenindtjening,' lyder det. 

Det er især personaleomkostninger på 1,2 millioner kroner i året, der har taget hårdt på fortjenesten på 418.394 kroner. 

Andre læser også