Vi kender det formentlig alle sammen.

Man ligger hovedet på puden, og ligegyldigt hvor sent det er, og hvor træt man føler sig, så synes det umuligt at falde til ro – men TV-vært Natasja Crone kender det bedre end de fleste.

TV 2-profilen har nemlig været hårdt ramt af søvnproblemer – det afslører hun ifølge Billed-Bladet i et interview med mediet Fit Living.

Først troede den 55-årige TV-profil, at de lange nattetimer skyldtes travlhed på jobbet, men så gjorde en veninde hende opmærksom på, at det kunne være et symptom på overgangsalderen.

»Jeg kan sagtens falde i søvn, men nu vågner jeg bare efter to timer, så sover jeg lidt igen, for så at vågne igen efter endnu to timer,« fortæller Crone.

I privaten er Natasja Crone gift med TV 2s folkekære korrespondent Rasmus Tantholdt.

I et interview med B.T. afslørede hun i foråret et skræmmende opkald fra sin ægtemand under en livetransmission.

Du kan læse hele interviewet med TV-darlingen lige HER.