»Der er fucking mange, der har skrevet til mig,« griner Hjalmer.

Da TV 2 i foråret havde premiere på en ny sæson af deres populære datingprogram 'Bachelorette', begyndte popstjernen uforstående pludselig at modtage en masse beskeder.

I den seneste sæson af 'Bachelorette' var der en deltager ved navn Alexander Wessel Rasmussen.

Alexander er 24 år, arbejder som area manager i LEGO, og så endte han med at 'vinde' 'Bachelorette', da han til sidst stod som den ene af de to kvindelige hovedpersoners favorit.

Alexander fra 'Bachelorette'.
Alexander fra 'Bachelorette'. Foto: Lotta Lemche
Vis mere

Men det er ikke alt.

Udover at falde i 'Bachelorette'-kvindernes smag, har der også været mange seere, der har syntes, at han ligner popstjernen Hjalmer.

Det fortæller Hjalmer selv, da B.T. møder ham backstage på årets Smukfest.

»Der er fucking mange, der har skrevet til mig, om at jeg minder om ham,« griner Hjalmer og tilføjer, at han tidligere har fulgt med i 'Bachelorette', men endnu ikke har fået set forårets udgave.

Hjalmer backstage på Smukfest 2025.
Hjalmer backstage på Smukfest 2025. Foto: Kristian Dam Nygaard
Vis mere

»Fik han rosen til sidst?« spørger Hjalmer med henvisning til, at det i 'Bachelorette' handler om at modtage roser af de kvindelige hovedpersoner.

»Han er også en flot mand, så på en måde er det et kæmpe kompliment til mig,« lyder det videre fra Hjalmer.

»Jeg har fået så mange beskeder på Instagram med, 'jeg synes, han ligner dig så meget. Til at starte med, vidste jeg jo ikke, hvad de mente, men jo flere uger, der gik, og jo flere beskeder der kom ind, der kunne jeg godt fornemme, hvad det var,« forklarer han.

Man kan sige, at I vandt sammen?

»Haha, præcis. Vi tog den! Det er dejligt. Jeg må hjem og se det, når min turné er slut.«

Du har ikke været i kontakt med Alexander?

»Nej, vi har ikke snakket sammen, men hvis jeg møder ham, giver jeg en 'look-a-like' øl.«

Læs et større interview med Hjalmer om koncertnerver og 30-års krise.

Her kan du følge B.T.s livedækning af Smukfest 2025.

Andre læser også