Søren Østergaard kaldte det »en stor brøler«, efter han i en dokumentar stod frem med, at han led af Parkinson.
For hvor han selv havde håbet, det ville være en stilfærdig måde at afsløre sin sygdom på, følte han, dokumentaren nær erklærede ham død.
Og i dag er det da heller ikke den neurologiske sygdom, den 68-årige skuespiller slås mest med.
»Min Parkinson går rigtig godt – til gengæld har jeg fået gigt i knæet, og det gør satanedeme ondt,« fortæller Søren Østergaard nu til B.T.
For efter en hjerneoperation, der lader ham få strøm på hospitalet et par gange ugentligt i stedet for medicin, holdes hans Parkinsons-symptomer i skak.
I stedet har han så nu fået konstateret slidgigt.
»Det er det eneste, jeg roder med, så jeg får nok et nyt knæ. Det er hele knæet, der skal fjernes, så det er et stort indgreb. Jeg håber, det kan trænes væk,« fortæller Søren Østergaard.
Først i slutningen af oktober får han dog den endelig dom, om han kan slippe for operationen.
»Der skal jeg ind til lægen, og så skal han afgøre det. Jeg håber bare på, at smerten kan gå væk,« siger den 68-årige entertainer.