14. sæson af DR-programmet 'Tæt på Sandheden' bliver udskudt.
Det bekræfter Jonatan Spang over for Ekstra Bladet gennem en presserådgiver.
Og det er på ubestemt tid, lyder det.
'Det er halvandet år siden, at jeg blev skilt, og alt er desværre ikke faldet på plads endnu.«
»Jeg kom igennem sidste sæson af 'Tæt På Sandheden', men var ikke tilfreds med min egen indsats og havde troet, at sommeren kunne bringe ro og give fornyet energi, men det er desværre ikke sket. Derfor har jeg set mig nødsaget til at udskyde sæson 14 indtil videre,' lyder det fra Spang.
Sidste år fortalte han, at han ville holde en længere pause for at finde frem til overskuddet igen.
Det betød, at han trak sig fra tjansen på ubestemt tid, og at Esben Pretzmann i stedet overtog værtsrollen, indtil han i starten af 2025 vendte tilbage bag skrivebordet på satireprogrammet.