Det var et chokerende syn, som 'Vild med dans'-stjernen Karina Frimodt vendte hjem til efter en ferie i New York med sin datter Mathilde.

Forinden havde hun planlagt, at væggene i hendes danseskole skulle males.

Men det var et trist syn, der mødte Karina Frimodt, da hun trådte ind i danseskolen. Det skriver hun på Instagram.

For loftet var ødelagt.

»Trist opdatering. Da jeg landede fra New York og tog på danseskolen for at se de nye flotte malede vægge, måtte jeg desværre også konstatere, at vores lydisolerede lofter var ødelagt, da maleren havde malet dem,« skriver Karina Frimodt.

Uheldet har samtidig fået konsekvenser for de dansere, der skulle begynde på 'Karina Frimodt Dans'. Det er udskudt til onsdag.

»Glæder mig til at se alle, når dette mareridt er overstået,« skriver danseren i opslaget.

Karina Frimodt er en af de udvalgte, når sidste sæson af 'Vild med dans' løber over skærmen. Det kan du læse mere om HER.