Jeg måber. Og jeg bliver ærlig talt også lidt provokeret.

Vi har en række politikere, der alle gerne vil vælges ind i Folketinget, og vi kan godt lege, at motivationen er at gøre Danmark til et bedre sted, men jeg sidder alligevel med en fornemmelse af, at det efterhånden handler mere om regulær magt.

Om at bestemme over dig, over mig, over dine forældre og over dine børn. Over lærere, forretningsdrivende og over dine penge.

Statsministeren har i tre et halvt år turneret med »den diskussion vil jeg ikke gå ind i«, hver eneste gang hun har fået et kritisk spørgsmål. Og nu er landet plastret til med, at hun vil have Danmark trygt igennem krisen. Goddag mand økseskaft, hvem fanden vil have os igennem krisen utrygt??

Jeg synes bare ikke, vores politikere opfører sig trygt. For det er utrygt, at vores statsminister og DSU-venner bruger ni minutter på at nedslagte et helt erhverv uden lovhjemmel.

Det er utrygt, at vores statsminister ikke kender grundloven og blærer sig med det under afhøring.

Det er sygt utrygt at få forhøjet skatterne mere end 40 gange under krise, så man bliver tvunget til at låne sine egne penge. Af staten og med rente.

Og det er utrygt, at vores politikere gemmer sig, hver gang de skal stå til ansvar for deres egne handlinger, uvidenhed eller ugennemtænkte ideer.

Vis mere

Jeg synes, det er utrygt, at vores social- og ældreminister, Astrid Krag, lader til at være Christiansborgs største mobber, når hun systematisk gik efter psykisk at smadre sin forgænger, Thyra Frank, og særdeles utrygt, at hun uden at blinke med øjnene kan sidde på tv og udbrede deciderede usandheder om konsekvenserne af De Konservatives politik.

Det er også utrygt, at hun nægter at forholde sig til sin egen politik, der ikke flugter med hendes ministeriums egne beregninger. Det synes hun åbenbart ikke lige, at hun skal svare for!?

Jeg synes, det er absolut utrygt, når vores politikere forsøger at fuske med kampagnekroner, men ikke gider tale om det, når de bliver holdt ansvarlige. Nå nå, okay, jamen, så skal vi da ikke forstyrre jer mere med irriterende spørgsmål!?

Det skal du altså spørge Venstres partisekretær om, siger Jakob Ellemann-Jensen og skrider. Det har ikke noget med mig at gøre, påstår Pia Olsen Dyhr.

Jeg synes, der er underligt bims, når flere af Moderaternes kandidater viser sig at være lodret uenige i partiets politik, men ikke må deltage i interview, når de bliver spurgt til, hvad i alverden de så mener?

Jeg synes, det er decideret uhyggeligt, når Isabella Arendt lyver om sin abortmodstand. Først var hun imod, så påstod hun ikke at være, og så afslørede en mail fra marts, at ups, det var hun jo så alligevel.

Jeg synes, det er uhørt og sindssygt, når Lea Wermelin fuldstændig hæmningsløst igen og igen gentager over for B.T., at hun har brugt sin bolig på Bornholm 180 dage om året, når en optælling viser, at det nærmere er 100 dage og dermed ikke opfylder lovgivningen om dobbelt bolig.

Hvordan kan man være så trænet og bare køre med løgnen, som om den bliver sand ved at blive gentaget nok gange? Magt er en vild motivation. Og vejen til magten er altså vild, når borgerne blot bliver et stumt instrument.

Vis mere

Landsretten fandt det ikke bevist, at reality-deltageren ikke havde respekteret, at hun trak sit samtykke tilbage. Til gengæld hænger han på dommen for vold.

'Tak for at gå ind i kampen med liv og sjæl og for at få retfærdigheden til at sejre', skriver Teitur Skoubo.

Jeg ved ikke, hvor retfærdigt det må føles for den kvinde, han trods alt er dømt for at have tævet til blods.

Vis mere

Vis mere

Vis mere