Snart er årets første to måneder gået, uden at SVM-regeringen har sat gang i store forhandlinger eller er kommet med afgørende udspil. Det skal man ikke lade sig narre af. For nok sidder vi lige nu og banker på bunden af ketchupflasken og undrer os over, hvorfor der ikke sker noget, men om lidt får vi tallerkenen fuld af mere ketchup, end vi ønskede os.De forhandlinger om forsvarsforliget, som Venstre allerede i efteråret i 2022 mente burde have været i gang, har de nu selv udskudt. Det giver god mening.Der er rod i og kritik af forsvarets økonomistyring. Det skal man selvfølgelig have styr på, før man giver sig til at hælde milliarder ned i hullet. Betyder det så, at der ikke kommer til at ske noget? Tværtimod. Der kommer til at ske mere, end der samlet set er sket de sidste 20 år.Og det kan oversættes til andre områder. Man kan undre sig over, at regeringen ikke har gang i nogle forhandlingsforløb, når nu de tydeligvis har et billede af, at store dele af samfundet simpelthen ikke fungerer, og at netop de – flertalsregeringen hen over midten – har chancen for reelt at løse problemerne i stedet for blot at nippe lidt i hjørnerne og smække et plaster på de værste benbrud. Men noget er ikke helt, som det plejer.{embedded type='node/bondquotes' id='1969734'}Det er netop en flertalsregering. Og ja, det giver dem usædvanlig meget magt, når først de beslutter sig for at gøre noget, men de skal også slange sig igennem en forligsjungle, som er lidt ud over det sædvanlige. Der er røde forlig og blå forlig, som skal respekteres. Men regeringen er både rød og blå – og har i øvrigt tænkt sig at lave om på det meste.Skal man respektere de røde forlig eller de blå? Og hvis man vil lave noget om, skal et eller flere af regeringspartierne så tilslutte sig forlig, opsige forlig eller skal de have lov af den eksisterende forligskreds til at lave noget om? Det er lidt mere kompliceret for denne regering end, hvad vi er vant til.Det er derfor, det ser ud, som om der ikke sker noget. Det gør der! Regeringen har gang i endeløse sonderinger med partierne, for at finde ud af, hvordan de får en gummiged mast igennem det sindrige spindelvæv af forlig og aftaler, som partierne har bundet hinanden fast i.Og så har de gang i faglige sonderinger. Både med de velkendte parter og med 'fritænkerne' inden for forskellige faglige miljøer. Regeringens planer er så store, at det bliver afgørende at stå på et solidt faglige grundlag, før regeringen spiller ud. Det kræver også detaljerede procesplaner.{embedded type='node/node_image' id='1969741'}Man kan også undre sig over, at regeringen ikke føler behov for at folde en stor fortælling ud. SVM-regeringen er som en stor dieselmotor, man har fået udleveret i alle sine enkeltdele og uden samlemanual. Vi ved godt, at den principielt kan meget. Men vi forstår den ikke endnu.Den store fortælling – manualen – mangler. Men regeringen er tilsyneladende mere optaget af at planlægge end at forklare sig. De har besluttet, at de ikke har tid til ord, de vil derimod vise, hvad de kan og vil gennem handling. Er der én tanke, der gennemsyrer regeringens indstilling til sit arbejde, så er det, at der skal ske noget. Altså noget helt afgørende.Lars Løkke Rasmussen har ofte brugt det sprogbillede, at når man skal flytte noget sand, kan man tage et sandkorn ad gangen – eller man kan tage en skovl.Skovlen materialiserede sig blandt andet i kommunalreformen fra 2007. En af de største reformer i nyere danmarkshistorie. Denne regering har planer om at komme med mere end en skovl. De kommer i gummiged! Så der er god grund til at sidde tilbage med en foruroligende ketchupfølelse. Nyd roen. Om lidt smager det hele af tomat.{embedded type='node/node_image' id='1969742'}Ugens royaleDronningen er ikke pjattet med Putin. Han har kolde øjne. Det – og meget mere – fortæller majestæten i et helt usædvanligt interview med Weekendavisen, der også kommer omkring rygning, familieudfordringer og meget andet.Det opsigtsvækkende er, at majestæten, der har haft alverdens skurke til bords og altid har opført sig som en eksemplarisk værtinde, bryder lidt ud af den stramme etikette, i tilfældet Putin.Det, som vi, der er født på god afstand af krig i Europa, skal forstå, er, at vores bedsteforældre og forældre kan huske efterkrigstiden i Danmark med krop og sjæl. Dem, vi nogle gange ironisk omtaler som boomere, har personlig erfaring med familietragedier, afsavn, varemangel, fattigdom og frygt som følge af krig på en helt anden håndgribelig måde, end vi har.Vi skal have respekt for, at ældre danskere føler sig skæbneforbundet med ukrainerne på en helt særlig og personlig måde. Det kan en dronning, der blev født en uge efter besættelsen i 1940, selvfølgelig perspektivere på sin helt egen måde. Tak for det!{embedded type='node/node_image' id='1969743'}Ugens katastrofe:Det rystende omfang af jordskælvet i Tyrkiet og Syrien folder sig stadig ud. Mens man både stadig bjærger mirakuløst overlevende fra ruinerne og samtidig er begyndt oprydningsarbejdet, kommer der mere fokus på det politiske.Senest er et gammelt citat, hvor Erdogan i 2013 udtalte, at bygninger dræber – ikke jordskælv – dukket op. Det kædes sammen med de milliarder af lira, som tyrkerne i årevis har betalt i jordskælvsskat for at sikre, at deres byer blev opført, så de bedre kunne modstå jordskælv, og mens man konstaterer, at der er opført ufattelige mængder ulovligt byggeri af ringe kvalitet.Erdogan har endda været med til at lovliggøre over syv millioner boliger, der ikke levede op til reglerne, så sent som i 2018. Det politiske regnskab bliver gjort op ved valget i Tyrkiet 14. maj. Medmindre det bliver udskudt pga. katastrofen. Man ved aldrig med Erdogan.{embedded type='node/node_image' id='1969747'}Ugens ferieLangt de fleste skolebørn har vinterferie i denne uge, men i 20 af landets kommuner ligger ferien først i næste uge og på Bornholm først i uge 10. Det er nemlig en kommunal beslutning, hvornår vinterferien lægges.Det betyder god plads på vejene for dem, der skal på arbejde i denne uge. Til gengæld får vi ingen fred fra telefon og mail i næste uge.Vinterferien har bredt sig over landet fra 1970erne og frem, i takt med danskernes ønsker om at komme på skiferie, og i slutningen af 1980erne var traditionen nået hele landet rundt.Der er dog ikke tale om, at børnene har fået ekstra fridage. Nej, i sand dansk forvaltningstradition effektiviserede man og samlede en række løse fridage til en uge. Det var da godt, vi fik samlet de løse fridage. Hvis de havde stået og flagret hver for sig, var de for længst effektiviseret væk. God vinterferie!{embedded type='node/custom_code_html' id='1966708'}{embedded type='node/custom_code_html' id='1906017'}