Børn og unges brug af sociale platforme, afhængighedsskabende gaming, kunstig intelligens og datahøst fylder på den offentlige dagsorden. Midt i debatten står nogle politikere i vildrede. For hvordan beskytter man danske børn mod internationale mastodonter?Overalt i den offentlige debat bliver der råbt vagt i gevær. Den elektroniske verden, der er tilgængelig for danske børn, synes efterhånden at bestå af en slags elektronisk kokain, der er godt i gang med at ødelægge hele generationer af de unge, som vi for få år siden med en anelse misundelse talte om som 'digitalt indfødte'.Det var også dengang, vi med stolthed kunne fortælle, at mange techgiganter udrullede nye ting tidligt i netop Danmark, fordi vi har det, der hedder en høj it-penetration.Det betyder simpelthen, at vi har utroligt meget elektronisk og bruger det meget. Hvilket også har ført til en lang række fantastiske muligheder, som for eksempel elektronisk kontakt med ens læge og lynhurtig tidsbestilling hos kommunen til det nye pas.{embedded type='node/bondquotes' id='2013845'}Ironisk nok er der ikke så mange, der taler om, at vi i tre år med corona henviste børn til et liv, hvor netop det elektroniske var deres eneste livline til både undervisning og sociale relationer uden for hjemmet.Som forældre kan man vælge at forsøge at halse med udviklingen, eller man kan dukke sig, hver gang der er lagt op til voksen-skældud i den offentlige debat.Man forbigår totalt den virkelighed, hvor der også findes forældre, der må opmuntre deres børn til at deltage på de forkætrede platforme og i onlinespil, for ikke at stå uden for det sociale fællesskab i klassen.Men flere og flere efterlyser nu åbent hjælp fra lovgiverne. Og det reagerer de på med den samme famlen, som forældrene befinder sig i. Ofte med en opfordring som: Sluk, luk, forbyd. Spil brætspil, gå i naturen, læs en bog sammen.Det er meget sjældent 'stop verden, jeg vil af'-tilgangen er den mest gangbare. Helt så enkelt er det ikke.Nu kommer SF med et forslag med 16 tiltag til regulering. Det er en blandet landhandel med alt fra en taskforce mod misinformation til asyl for whistleblowers, der afslører ting om kunstig intelligens.Og naturligvis aldersgrænse, aldersverificering og forbud mod afhængighedsskabende mekanismer rettet mod børn. Man må kvittere for, at partiet trods alt kommer med en række forslag.Dem vi egentlig har brug for hjælp fra, er techverdenen selv, som bliver ved med at opfinde nye ting, som de så selv bliver skræmte over og derfor whistleblower om. Og hvad enten vi vil det eller ej, så er der nu gang i et kapløb om kunstig intelligens.Vi har brug for techverdenens viden for at kunne finde de rigtige steder at regulere. Faktisk har vi brug for nogle konkrete anbefalinger fra dem og fra andre eksperter inden for feltet.Digitaliseringsminister Marie Bjerre advarer mod at regulere for stramt, da det vil kunne hæmme udviklingen, som rummer mange muligheder. Og så vil hun påvirke udviklingen i EU. Det er da også svært at forestille sig ret mange effektive redskaber, som ikke er besluttet internationalt.Det ændrer dog ikke ved, at man kan gøre meget helt lokalt. I hjemmet, i skolen, i forældresamarbejdet, i fodboldklubben. Men sandheden er, at vi allesammen famler. Også vores politikere. Det må dog aldrig blive en undskyldning for ikke at forsøge at gøre noget.{embedded type='node/node_image' id='2013852'}Ugens demoMandag og tirsdag i denne uge blokerede lastbiler trafikken rundt omkring i landet, for at markere utilfredshed med planerne om en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler.Fra 2025 skal det koste 1,30 krone pr. kørt kilometer (dog kun 0,20 kroner for ellastbiler). Det vil ifølge beregninger fra Skatteministeriet føre til 0,4 ton mindre CO₂ udledt i 2030.I april sendte syv midt- og vestjyske borgmestre et bekymringsbrev til regeringen. De mener, at afgiften vil ramme landet skævt og gøre det sværere at drive virksomhed i landområder. Det har 11 nordjyske borgmestre også gjort. Det hører med til historien, at lastbilbranchens CO₂-udledning ikke er faldet i de seneste ti år.Regeringen er under pres for at levere på den grønne dagsorden – ikke mindst, når man taler om tung transport og landbrug. Lige nu forsøger regeringen sig med en kommunikation om, at den grønne omstilling er en vækstmotor.Men sandheden er, at nogle job og virksomheder skal vige pladsen for andre. Ingen kan garantere, at de fordeler sig pænt ud over landet. Og kun en tåbe frygter ikke den regionale dagsorden i Danmark.{embedded type='node/node_image' id='2013853'}Ugens kontrolSocialdemokratiet og Moderaterne vil genbesøge et gammelt forslag om, at man skal benytte aldersverificering ved køb af alkohol og tobak, så man kan beskytte børn og unge mod deres usunde impulser.Da det oprindeligt blev foreslået, var teknologien ikke langt nok fremme til, at det rent faktisk kunne lade sig gøre, men det er den nu. Et andet problem var, at det ville blive dyrt for butikkerne, men fra nytår skal de alligevel koble deres dankort til kasseapparatet, så det problem er også om ikke løst, så alligevel blevet et krav.Og nu tilbyder supermarkedskæder ovenikøbet at betale for systemet. Bankerne er dog imod. De frygter, at unge blot vil betale kontant eller låne andres betalingskort. Og bankerne vil meget nødigt have, at danskerne begynder at låne deres kort ud til andre.Enhver forælder, der har glemt at logge ud af sin iPad, som et barn så har fået fingrene i, er for evigt kureret for den glemsomhed, så mon ikke man kan regne med, at det vil være meget få voksne, der låner deres kreditkort ud til børn og unge?{embedded type='node/node_image' id='2013854'}Ugens glemteEfter Minkkommissionens sønderlemmende kritik op til sommerferien sidste år lovede regeringen (dengang den rene S-regering) handling. Regeringen præsenterede 11 initiativer, blandt andet skulle der laves et demokratiudvalg, der skulle indføres en rådføringspligt, og man ville se på offentlighedsloven.Men der er – ikke overraskende – ikke sket alverden siden. Flere medier har siden skrevet om, at der ikke er sket noget. Og en række partiers ordførere undrer sig nu højlydt over, hvorfor der ikke sker noget.Og justitsministeren lover at indkalde partierne »til politiske drøftelser om blandt andet disse emner« inden sommerferien, siger han til b.dk. En formulering, der ikke ligefrem emmer af, at det er høj prioritet for den nuværende regering.Det er blot seneste eksempel på, at minksagen er gledet af de ansvarlige, som regndråber på en forrude på en bil i fuld fart. Var der nogen, der sagde fartblind?{embedded type='node/custom_code_html' id='1966708'}{embedded type='node/custom_code_html' id='1906017'}