Regeringen har præsenteret sit udspil til en reform af de videregående uddannelser. Og det har helt forventeligt fået mange parter til at advare mod planerne. Udspillet er dog ikke helt så slemt som forventet. Men det kan nå at komme endnu. Det er nemlig ikke hele udspillet, der endnu er kendt.Dermed ligger SVM-regeringen sig i slipstrømmen på den tidligere S-regering, som havde for vane at præsentere sine udspil i så mange etaper, at de dels fik omtalen flere gange, men også fik delt kritikken op i en serie mindre bidder – frem for at tage én ordentlig omgang tæsk.Det er godt spin, men en irriterende arbejdsform for alle andre end regeringen. Når nogen rejser kritik, får de nemlig at vide, at de lige skal slappe af og vente på næste del af udspillet. Dermed bliver store dele af den offentlige debat om udspillet som at spille whist med blind makker.På indholdssiden er værd at hæfte sig ved, at der ikke er lagt op til besparelser, men faktisk til at tilføre universiteterne flere penge. Det bliver dog til de udvalgte områder, som regeringen prioriterer.{embedded type='node/bondquotes' id='1976493'}I en tid, hvor flere og flere virksomheder har engelsk som koncernsprog, er det også et godt initiativ med flere engelsksprogede studieretninger, ligesom mere fokus på at knytte studerende tættere til erhvervslivet er åbenlyst godt.På minussiden finder man ønsket om at forkorte en lang række uddannelser. Der har igennem længere tid i forvejen været højlydte advarsler om dalende fagligt niveau.Og hvis man på mange fagretninger nu skal nå det hele på den halve tid, og samtidigt finde tid til tæt forbindelse til erhvervslivet, så forekommer det som en tåget drøm, at det skulle føre til højere kvalitet.Det vil dog føre til et øget arbejdsudbud, alene fordi de studerende bliver jaget hurtigt igennem studierne og derfor rammer arbejdsmarkedet før. Og man får nemt den tanke, at det har været det egentlige mål med udspillet.{embedded type='node/node_image' id='1976504'}Officielt er forklaringen fra regeringen dog, at det er for at få folk til at efteruddanne sig i løbet af arbejdslivet, hvilket vi ganske rigtigt ikke er så gode til i Danmark.Det hænger måske sammen med, at erhvervslivet er gode til at sende sine folk på efteruddannelse andre steder end på danske universiteter, nemlig på prestigefulde internationale akademier.Der er endnu ikke sat mærkat på, hvilke uddannelser, der skal forkortes, men det bliver primært på humaniora og samfundsvidenskab, som netop er blandt de mest søgte uddannelser.Det skal et udvalg bestående af repræsentanter fra sektoren komme med forslag til. Den er et lidt for smart spin på den måde at få sektoren til at slås med sig selv i stedet for med regeringen. Og universiteterne vil frivilligt hoppe i spinsækken, for de frygter mere, hvad alle andre ville finde på.De studerende og universiteter er naturligvis mildt sagt skeptiske over for udspillet, men også erhvervslivet har advaret mod at sænke niveauet.Fredag kom S-borgmestrene fra de fire største byer også på banen med kritik, de huser da også tusindvis af studerende med stemmeret, men det er værd at bemærke, at Socialdemokratiet ved sidste kommunalvalg fik en syngende lussing i netop de fire byer.I politik har det altid været en tommelfingerregel, at man ikke skal komme op at slås med folk, der køber blæk i tønder – altså pressen. Men sandheden er, at det ofte er værre at komme op at slås med virkeligt mange velformulerede unge mennesker. Det er dog heldigt for regeringen, at debatter i uddannelsessektoren ofte foregår i lukkede kredsløb, som ikke rigtigt slår rod hos de brede vælgermasser.Tydeligt er det til gengæld, at regeringen har besluttet sig for at få alle de mest upopulære tiltag overstået fra start i valgperioden. Så spænd hjelmen, Danmark.{embedded type='node/node_image' id='1976514'}Ugens rapportUgens rapport er ikke nær så sexet, som det lyder. Det er den såkaldte Dybvad-rapport om tilstanden i det danske embedsværk, som både peger på øget politisering, centralisering og et højt arbejdspres.Men et ekstremt væsentlig nedslag er, at den slår ned på, hvor uklart det ofte er, hvem der har truffet en beslutning (og præcis hvilken) hvornår og på hvilket grundlag.Det ville aldrig blive accepteret i en kommunalbestyrelse eller et bestyrelseslokale. Og det anbefaler udvalget klart, at man gør noget ved i centraladministrationen.Hurra for det! Desuden anbefaler udvalget, at der efterfølgende skal være tid til en tilbundsgående tværfaglig tilbagemelding på beslutningen. De anbefaler også en skriftlig vurdering fra relevante ministerier af, om en beslutning er lovlig.Tibetsag, instrukssag, minksag med flere har været årsagen til, at Dybvad-udvalget blev nedsat, og hvis anbefalingerne fra udvalget nu også bliver omsat til virkelighed, bør der i hvert fald opstå færre sager, og det vil stå klarere, hvem der har ansvaret. Der er kun tilbage at ønske sig, at det sker hurtigt og effektivt.{embedded type='node/node_image' id='1976515'}Ugens beslutningFredag den 5. maj 2023 bliver den sidste officielle store bededag. Det besluttede et flertal i Folketinget tirsdag i denne uge.Der er partier, der fortsat vil genindføre helligdagen, og kommuner, der vil forsøge at indføre dagen selv. Men faktum er, at den er væk, og at den ikke kommer tilbage.Tilbage står stadig spørgsmålet, om det kommer til at påvirke afstemningerne om overenskomsterne, og om vælgerne vil kunne huske det – og stadig mener, det betyder noget ved næste folketingsvalg. Pilen peger på svaret: Næppe.{embedded type='node/node_image' id='1976516'}Ugens håbefuldeDer er gode nyheder for unge, der kæmper med angst, depression og mistrivsel. Både KL og regeringen ønsker at udbrede et forsøg fra ni kommuner til hele landet.Det handler først og fremmest om at sikre en hurtig indsats, hvor de unge sidder over for en professionel inden for en uge efter de har henvendt sig til kommunen.Og resultaterne taler deres tydelige sprog: 60 procent viser færre tegn på depression efter et individuelt forløb, 62 procent har færre symptomer på angst og 58 procent er bedre i stand til at mestre livet. Men den helt store hurdle er ikke overkommet: Hvordan sikrer man en ordentlig forebyggelse?{embedded type='node/custom_code_html' id='1966708'}{embedded type='node/custom_code_html' id='1906017'}
