Harry Kane skal ikke tjekke mandagens avisoverskrifter, når han lander i hjemlandet.

For efter søndagens nederlag i EM-finalen, hvor den engelske superstjerne blev pillet ud i anden halvleg, får han ikke ligefrem pæne ord med på vejen.

Flere engelske medier har nemlig fældet dom over Englands store stjerner.

Og her bliver især angriberens indsats mod Spanien slagtet af pressen.

Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Samme som altid. Kæmpede med at holde i bolden, selv om han havde nogle gode afleveringer. Men han er sikkert ramt af en skade?« lyder det i The Guardian.

Samme tone bliver brugt i det store fodboldmedie Goal, når det kommer til vurderingen af Harry Kanes indsats:

»Forudsigeligt dårlig. Sløv og ude af stand til at påvirke spillet. Af bemærkelsesværdige øjeblikke var kun et lovende skud, der blev blokeret af Rodri, og et gult kort for en tackling på Ruiz.«

Også i Sky Sports bliver angriberen haglet ned.

»Frygteligt isoleret Manglede det ekstra og frustrerede sine holdkammerater med manglende bevægelse. Pillet ud af Gareth Southgate, og den eneste overraskelse var, at det først skete i det 60. minut,« lyder det blandt andet.

England måtte søndag aften for anden gang i træk se sig besejret i en EM-finale.

Spanien kan nemlig kalde sig europamestre efter en sejr på 2-1.

Du kan læse B.T.s dom over finalen LIGE HER.

Lyt til B.T.s podcast 'Touren på Bagsædet,' hvor du blandt andet kan høre om Tadej Pogacar-udtalelser, der undrer – og hvorfor drengene ikke helt tror på dem. Du kan høre podcasten og følge den på Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke play herunder:

Andre læser også