Det er ikke unormalt, at fodboldspillere viser diverse fejringer frem på sociale medier, men Lamine Yamal tog det til næste level.

For da vidunderbarnet sammen med resten af det spanske landshold fejrede EM-guldet i omklædningsrummet, blev der vist mere hud end planlagt.

Yamal startede en såkaldt live-udsendelse på Instagram, hvor han tog nysgerrige brugere med til fejringen, men mellem dans, øl og musik dukkede der pludselig en nøgen krop frem på skærmen.

Du kan se videoen nederst i artiklen.

Og det var altså en af Yamals spanske holdkammeraters, hvilket flere brugere på sociale medier bemærkede.

'Lamine Yamal viser sine nøgne holdkammerater frem foran 500.000 mennesker på en Instagram-live?, skriver en bruger på X.

'Har han lige lavet sin første live?,' spørger en anden.

En tredje bruger skriver, at det er »pinligt,« mens andre godt kan se det sjove i videoen, der florerer på sociale medier.

Yamal, der netop er fyldt 17 år, har haft en forrygende EM-slutrunde, hvor det altså blev til guld i finalen mod England.

FC Barcelona-spilleren tog alle med storm og blev kåret til turneringens bedste unge spiller.

Andre læser også