De gyldne tider på det danske boligmarked er ved at være forbi. Renten er tordnet i vejret, og det er blevet dyrere at købe bolig. Det er der bare mange af sælgerne, som endnu ikke helt har forstået.
Det er i hvert fald konklusionen fra privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen. Hun har sammenlignet udviklingen i aktiviteten på boligmarkedet og boligpriserne.
Når det gælder både villaer og ejerlejligheder, har handlerne taget et kraftigt dyk på det seneste. Rent geografisk er det største dyk sket for parcel- og rækkehuse i Hovedstaden, mens det mindste fald er sket i Midtjylland. Det viser tal fra ejendomsmæglerkæde Home.
Louise Aggerstrøm Hansen fremhæver, at boligmarkedet befinder sig i lidt samme tilstand, som man også så op til finanskrisen. Først faldt aktiviteten, og derefter kom priserne med ned.
»Aktiviteten har taget et kraftigt dyk på det seneste, og især i København, hvor priserne også er kommet allerhøjest op, peger alle aktivitetsindikatorer nu nedad. Vi skal faktisk tilbage til 2012, før der sidst blev solgt så få huse i København,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
»Det afspejler, at køber og sælger har overordentligt svært ved at møde hinanden for tiden. Mange af de boliger, der er til salg i dag, blev sendt på markedet, før renterne for alvor begyndt at stige, og til en pris, der var bedre i overensstemmelse med en toneangivende realkreditrente på 1,5 procent end en på fem procent,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
»Det lader ikke helt til at være gået op for sælgerne og mæglerne, for udbudspriserne reagerer langsommer end salgspriserne. Men for begge peger pilen tydeligt nedad,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Hun understreger, at hun godt kan forstå, hvis mange potentielle købere forholder sig afventende.
»Usikkerheden om renterne gør, at det er svært at gennemskue, hvad en given bolig kommer til at koste at sidde i om måneden, når man finder noget at byde på. Og samtidig vil man gerne undgå at købe, før priserne er færdige med at falde,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Nogle ubehagelige tal
Som beskrevet i Berlingske viser de seneste tal fra Boligsiden, at priserne på huse i august faldt med 0,5 procent på landsplan. Det er et lidt mindre fald end måneden før. For ejerlejligheder faldt priserne 1,6 procent i august. Det var det samme som måneden før.
Boligsiden skriver, at der i juli for første gang i flere måneder var tale om et reelt fald i salgspriserne.
Alle holder nervøst øje med, hvad der kommer til at ske i den kommende tid.
Udviklingen på boligmarkedet er en af de helt afgørende indikatorer for hele den danske økonomi. Netop nu befinder økonomien sig i lidt af en balancegang. Alle venter, at der kommer en nedgang efter det flotte opsving, der begyndte efter coronakrisen.
Nu rammer den stigende inflation og energikrisen. Under finanskrisen var et stort dyk på boligmarkedet med til at trække økonomien yderligere ned. Det tvivler de fleste på kommer til at ske i samme omfang denne gang. Blandt andet fordi de danske familier er meget mere velpolstrede.
Men det ændrer ikke på, at det er nye tider på det danske boligmarked. Det er ikke længere tæt på gratis at låne penge.
Realkredit Danmark, RD, har beregnet, hvad en familie kan købe for i dag målt i forhold til for et år siden. Og det er nogle lidt ubehagelige tal. Hvis man tager en familie med to børn, hvor forældrene samlet set tjener 100.000 kroner om måneden før skat, så kan de i dag købe et parcelhus til 5.715.000 kroner.
For et år siden kunne den tilsvarende familie købe et hus til 6.786.896 kroner. Det er et dyk på næsten 16 procent, når vi taler om et gennemsnitligt parcelhus i Danmark.
Beregningen tager højde for både den kraftige rentestigning, men også udviklingen i løn og inflation. Familien er ikke begrænset i mulighederne for at købe på grund af for høj gæld.
Robuste boligejere
Cheføkonom i RD Christian Hilligsøe Heinig understreger, at der er tale om en alt andet end lige beregning, som der ikke er to streger under. Men den er med til at vise det pres, som boligmarkedet er kommet under.
»I øjeblikket peger de fleste prognoser for boligmarkedet – inklusive vores egen – på prisfald i omegnen af fem til ti procent frem mod udgangen af 2023. Det er dog klart, at der er enormt stor usikkerhed om prognoserne i øjeblikket, og en god portion ydmyghed er derfor en rigtig god ting – både som prognosemager og som læser af prognoser,« siger Christian Hilligsøe Heinig
»Selvom betydende nominelle prisfald er en sjældenhed på boligmarkedet, er det dog værd at erindre, at udgangspunktet for boligejerne er robust, og at der i sig selv ikke vil være nogen større dramatik forbundet med et prisfald på eksempelvis fem til ti procent,« tilføjer han.
Danmarks Nationalbank kommer midt i næste uge med sin kvartalsprognose for den danske økonomi. I denne prognose er der altid en spådom om udviklingen på boligmarkedet. Midt i juli kom Nationalbanken med meldingen, at den forventer, at boligpriserne til næste år vil være fem procent lavere end i år.
Så sent som i marts forventede Nationalbanken ellers et plus på 1,7 procent.
