TV 3 er klar med en ny sæson af 'Robinson Ekspeditionen'.
I den forbindelse bekræfter de, at en tidligere TV 2-profil gør comeback på tv.
20 danskere har sagt ja til at deltage i den 26. udgave af TV 3s ø-dyst.
De fleste vil være nye ansigter for seerne, men der vil også være to, som virker bekendte.
For det første medvirker Kira Smed, der for et par år siden deltog i datingprogrammet 'True Love' på Discovery+.
Derudover medvirker Andreas Holm Jensen, der i 2024 deltog i 'Bachelorette' på TV 2, hvor han endte med at vinde Lissa Paustians sidste rose.
Andreas Holm Jensen fortæller til Her & Nu, at han har forsøgt at komme med i 'Robinson ekspeditionen' de sidste otte år, så det er en drengedrøm, der nu er gået i opfyldelse.
En tredje ny 'Robinson'-deltager har ikke selv været på tv før, men det har hendes bror.
Deltageren Line Bøg Risager fortæller til Se og Hør, at hendes lillebror er Jeppe Bøg Risager, der tidligere har medvirket i flere sæsoner af reality-showet 'Ex on the beach'.