Benjamin Hav vil ikke afvise, at han er med i den sidste sæson af 'Vild med dans'.

Her afslører han, hvor mange penge, han vil kræve for at være med, ligesom han også forklarer, hvorfor han ikke tror, han bliver 'X Factor'-dommer lige foreløbig.

B.T. møder den 40-årige popstjerne på årets Smukfest, hvor han torsdag begejstrede med sit altid sprudlende familie-show, hvor tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt blandt andet kiggede forbi.

Sideløbende med musikken, kører han sin egen Youtube-kanal, hvor han taler med alle slags mennesker.

I et afsnit mødes han blandt andet med Thomas Blachmans 'X Factor'-duo Blomster Bror.

Da B.T. spørger, om han apropos 'X Factor' kunne tænke sig at blive dommer i programmet, nu hvor de står og mangler et par nye ansigter, svarer han:

»At være dommer i 'X Factor'? Det er en kæmpe situation. Altså tror du, jeg vil egne mig?

Han fortæller, at han har et blødt punkt for Simon Kvamm og tilføjer, at 'X Factor' sammen med 'Den store bagedyst' og 'Først til verdens ende' er programmer, som han ser derhjemme med sin familie.

»Altså jeg gad godt, men jeg tror ikke, at jeg er kendt nok. Jeg tror, man skal være oppe i et pseudolag af kendthed. Tommy Kenter-kendt. Remee eller sådan noget,« fortsætter han. 

»Jeg tror, man bliver nødt til at have været her i noget tid, før man har gjort sig fortjent til det. Det er min erfaring.«

Så du er ikke blevet spurgt?

»Ikke så vidt jeg ved,« afviser Benjamin Hav og forklarer, at hans manager generelt skærmer ham for de fleste forespørgsler.

»Han ved, at hvis jeg fik det at vide, ville jeg sige ja til det hele.«

Benjamin Hav fortsætter:

»Men jeg vil sige. 'Klipfiskerne' på TV 2 Det vil helt klart være min 'go to' først. Hvis det skulle ske med 'X Factor', skulle det være et springbræt til at være med i 'Klipfiskerne'.

I et andet Youtube-afsnit mødes Benjamin Hav med den unge skuespiller Anna Munch, der sidste år vandt 'Vild med dans'.

Da B.T. spørger, hvad han skulle have for selv at deltage i 'Vild med dans', svarer han først med et grin:

»1.300!«

TV 2 har jo endnu ikke afsløret, hvem der er med i den sidste sæson. Kunne du være med?

»Vi ved ikke, om jeg er med. Altså... Det kan være, jeg skal breake det her? Det kunne sagtens ske, at jeg var med. Jeg vil ikke udelukke, at jeg er med i den sidste sæson.«

Han fortsætter:

»Og så vil jeg sige, selvfølgelig har jeg ikke gjort det for 1.300. Jeg er jo ikke idiot! Jeg skal minimum have 5.800 kroner for at være med i 'Vild med dans'. Pr. afsnit! Hvor mange er der? Otte?«

Det varer et halvt år..

»Jeg skal i hvert fald have 7.600 kroner om måneden for at være med i 'Vild med dans'. 7.600 plus frokost.«

Benjamin Hav er til efteråret aktuel med store arena-koncerter i Royal Arena og Jyske Bank Boxen.

Andre læser også