I de kommende udsendelser af det populære TV 2-program 'Landmand søger kærlighed', vil den vakse seer bemærke, at noget har ændret sig.

En deltager er nemlig blevet nødsaget til at udgå af programmet.

Det skriver Billed-Bladet.

Over for mediet bekræfter TV 2 således, at deltageren Cecilie, der i programmet bejler til landmanden Emil, ikke vender tilbage i programmet.

I det seneste program ser man, hvordan Cecilie skal på en gruppedate med Emil, men ender med ikke at dukke op, da hun er blevet syg.

Og sygdommen gjorde altså, at Cecilie blev tvunget til helt at udgå af programmet, lyder det.

Præcis hvad Cecilie fejlede, vides dog ikke.

'Landmand søger kærlighed' sendes hver tirsdag på TV 2 og har i år for første gang den tidligere 'Bachelorette'-deltager Sofie Martinussen som vært.

B.T.'s anmelder var begejstret for Martinussen i rollen og kvitterede med fire stjerner til den nye sæson.

'Onde tunger vil påstå, at Sofie blot er en yngre kopi af Lene Beier, der lægger sig alt for meget op ad originalen, men det er ikke det indtryk, der står tilbage efter premieren.'

'I lyset af at det er Sofie Martinusens første reelle værtsjob – og tilmed på et af de mest populære tv-programmer i Danmark – optræder hun imponerende sikkert foran kameraet,' lød det i anmeldelsen, som du kan læse i sin fulde længde her.